Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialdemokraterne skruer op for valgkampagnen

Socialdemokraterne intensiverer lørdag deres landsdækkende kampagne. Men det betyder ikke, at valget er nært forestående, forsikrer S-profilen forsvarsminister Nicolai Wammen.

Lørdag intensiverer Socialdemokraterne den kampagne, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede i sin nytårstale. Det røde regeringsparti minder med et allerede udbredt slogan om »Det Danmark, du kender«.

Lørdag formiddag er forsvarsminister Nicolai Wammen (S) på gaden i Aarhus for at føre kampagne i sin gamle by, hvor han sad på borgmesterposten fra 2006 til 2011.

»Jeg er på gaden for at møde århusianerne for at fortælle om de resultater, regeringen har opnået, og det er blandt andet, at vi har fået styr på økonomien, så vi har fået råd til at udvikle vores velfærd. Flere er kommet i arbejde, der er færre fattige, og rekordmange unge får en uddannelse,« siger S-profilen til Berlingske Nyhedsbureau.

Samtidig er hjemmesiden Resultaterfordanmark.dk blevet lanceret, og her understreger regeringspartiet, at man har »fået styr på økonomien« og opridser de resultater, som tre og et halvt år ved magten har budt på.

»Men vi er ikke færdige. Der er stadig masser af arbejde forude, og derfor er det en god lejlighed til at møde danskerne og fortælle, hvorfor det er vigtigt, at vi fastholder den kurs, der har bragt gode resultater. Det kræver, at man støtter Socialdemokraterne,« siger Nicolai Wammen.

Adspurgt om danskerne ikke allerede godt ved, hvad regeringen har opnået efter tre og et halvt år med magten, lyder forsvarsministerens svar:

»Jeg tror, det er vigtigt, at man fortæller, at der faktisk er sket rigtig meget godt i den tid, regeringen har stået i spidsen. Vi overtog et land, der var dybt ramt af krisen, og vi har formået at skabe tusindvis af arbejdspladser,« siger han.

Nicolai Wammen understreger samtidig, at intensiveringen af kampagnen ikke betyder, at statsministeren udskriver valg snart:

»Det er ikke nogen stor hemmelighed, at valget kommer på et tidspunkt i 2015. Men det her er nu ikke en del af valgkampen. Det er et udtryk for, at vi gerne straks i det nye år vil tale med danskerne og fortælle, hvad Socialdemokraterne står for. Det er ikke et startskud til en valgkamp, men en god mulighed for at mødes med danskerne og snakke om det Danmark, vi kender,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.