Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialdemokraterne beskylder DF for at snyde vælgerne

Dansk Folkeparti fører vælgerne bag lyset, når de ikke kommer med finansieringsforslag til deres skatte- og afgiftslettelser, mener Socialdemokraterne.

Når Dansk Folkeparti lufter idéer om skatte- og afgiftslettelser for 46 milliarder kroner, så skylder partiet at fortælle vælgerne, hvor pengene skal komme fra.

Det mener Socialdemokraternes gruppeformand, Leif Lahn Jensen (S).

»De vil give mange flere milliarder til den offentlige sektor, end hvad alle andre vil. Og nu vil de have de her skatte- og afgiftslettelser. De lover, og de lover, men de har jo ikke pengene, så et eller andet sted så snyder de vælgerne. Og det er ikke i orden,« siger han.

Siden folketingsvalget i september 2011 er Dansk Folkeparti kommet med 18 forslag til øgede fradrag samt lettelser i skatter og afgifter. Regningen for at føre de forslag ud i livet vil ifølge en gennemgang af en række svar fra Skatteministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som Socialdemokraterne har lavet for BT, løbe op i 46 milliarder kroner.

Men Dansk Folkeparti er ikke kommet med finansieringsforslag.

»Det er ikke ok, at man som politiker i et rimelig seriøst parti, som de sikkert gerne vil tage sig selv, bare lover, lover og lover uden på nogen måde at kunne finde finansiering af noget som helst,« siger Leif Lahn Jensen.

Er der i den her forbindelse ikke forskel på at være oppositionsparti og regeringsparti?

»Da vi var i opposition, ville den tidligere regering og Dansk Folkeparti også gerne vide, hvordan vi ville finansiere vores forslag. Så et eller andet sted er det vel ok, at vi spørger om det samme,« siger

Kom i med finansiering til alle jeres forslag?

»De spurgte ind til det, og vi kom med finansieringen. Det har vi altid gjort, og det gør vi fortsat. Og så kan man også godt forlange det af andre,« siger Leif Lahn Jensen.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup (DF), kan ikke se problemet i at komme med forslag uden et tilhørende bud på finansiering. Det sidste vil komme, når Dansk Folkeparti forhandler finanslov, lover han.

Men det er ikke godt nok for Socialdemokraterne.

»Vil det sige, at man kun kan regne med Dansk Folkeparti én gang om året, én måned om året? Det er ikke ok, hvis man vil have indflydelse i dansk politik,« siger Leif Lahn Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.