Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialdemokraterne afviser dagpenge-gemmeleg

Socialdemokraterne kan ikke genkende Enhedslistens udlægning af, at regeringen gemmer sig bag Dagpengekommissionen. Vi har meldt klart ud på området, lyder det fra S.

Socialdemokraterne og Enhedslisten er enige om, at det nuværende dagpengesystem ikke fungerer godt nok. Men så stopper enigheden også.

Mens Enhedslisten kalder Dagpengekommissionen overflødig og opfordrer regeringen til allerede nu at melde kulør, mener Socialdemokraterne, at politikerne skal afvente kommissionens arbejde.

»Det, vi siger, er, at vi har et dagpengesystem, som ikke fungerer. Det, vi havde før 2010, ville heller ikke fungere i dag, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig. Det betyder, at vi er nødt til at indrette os på en anden måde,« siger beskæftigelsesordfører Lennart Damsbo-Andersen (S).

Enhedslisten beskylder regeringen og Socialdemokraterne for at gemme sig bag Dagpengekommissionen, som først skal komme med sine anbefalinger, når danskerne har været i stemmeboksen.

Lennart Damsbo-Andersen afviser kritikken. Han mener ikke, at der er usikkerhed om partiets syn på dagpengesystemet.

»Jeg synes, at vi melder meget klart ud i forhold til, hvilke holdninger vi har i Socialdemokratiet. Så er der andre partier, der ikke har meldt noget som helst ud.«

Lennart Damsbo-Andersen mener heller ikke, at kommissionen er overflødig.

»Det synes jeg bestemt ikke. Vi har set hovsa-løsninger nok i forbindelse med dagpenge. Det, der er vigtigt, er, at vi får lavet en god og gennemarbejdet løsning, som passer til det arbejdsmarked, vi har nu, og som der også kan skabes bred politisk opbakning til, så vi ikke hopper fra den ene grøft til den anden, hver gang vi skifter regering«.

Enhedslisten er ikke ene om at opfordre regeringen til at melde klart ud på dagpengeområdet. Tilsvarende toner lyder fra SF.

»Regeringen har jo selv valgt, at kommissionen først skal komme med sine anbefalinger efter et valg. Det er trist, fordi jeg synes, at danskerne skal vide, hvad de vælger, når de går til valg,« sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr (SF) onsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.