Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Slut med at føre krig på kontanthjælp

Sheriffen på Slotsholmen – alias justitsminister Søren Pind (V) – har fra første dag fokuseret på at kunne ramme Syrien-jihadisterne.

Søren Pind arbejder bevidst på at få udvidet beføjelserne så meget som muligt for at kunne ramme IS. Foto: Simon Skipper
Søren Pind arbejder bevidst på at få udvidet beføjelserne så meget som muligt for at kunne ramme IS. Foto: Simon Skipper

Det var en bombe, som detonerede, da Radio24syv i maj 2005 kunne afsløre, at 32 såkaldte Syrien-jihadister havde modtaget kontanthjælp eller dagpenge for næsten 400.000 kroner, mens de havde opsøgt krigen i Syrien.

De opsigtsvækkende oplysninger kom fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som havde orienteret Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om sagerne:

»STAR har indtil nu modtaget oplysninger vedrørende 32 personer, som efter PETs oplysninger har været udrejst i relation til konflikten i Syrien samtidig med, at der er en formodning om, at de har modtaget sociale ydelser i form af kontanthjælp og dagpenge,« stod der i et notat fra styrelsen.

Afsløringen udløste vrede på Christiansborg. Her kunne de fleste politikere godt få øje på det groteske i, at radikaliserede personer kunne rejse til Mellemøsten og i værste fald kæmpe for terrororganisationen IS, mens de samtidig hævede social hjælp fra de offentlige kasser i Danmark – også selv om de mildest talt ikke stod til rådighed for det danske arbejdsmarked.

En af de hårdeste kritikere var Søren Pind, som i løbet af foråret blev mere og mere overbevist om, at der skulle skrides hårdere ind over for de folk, som uden store problemer kunne pendle frem og tilbage mellem Danmark og slagmarkerne i Syrien. Han var rasende over, at de uhindret kunne rejse og komme hjem igen, og at de oven i købet kunne misbruge det danske velfærdssystem. Han gjorde det derfor til en af sine politiske mærkesager at få ram på de radikaliserede unge, så de ikke skulle kunne rejse til Syrien og IS på en fribillet fra det danske samfund.

Ser vi tilbage, går der en direkte linje fra opstandelsen over afsløringen i Radio24syv og den aktion, som torsdag førte til anholdelsen af fire unge fra Ishøj og Tingbjerg, der blev taget af politiet for at have ladet sig hverve af IS.

Da Søren Pind – efter valget sidste sommer – blev udnævnt til justitsminister, havde han nemlig en plan med ind i ministeriet. Allerede på sit første møde med departementschefen gjorde han det klart, at han ønskede en mere målrettet bekæmpelse og retsforfølgelse af Syrien-jihadister og IS-støtter. Han ville simpelthen have flere danske jihadister ind på anklagebænken i danske retssale.

Hans krav førte bl.a. til oprettelsen af en ny gruppe, som skulle få politi og efterretningstjenester til at arbejde tættere sammen, og hans krav skærpede i det hele taget myndighedernes fokus på at kunne ramme de radikaliserede unge og få dem sat ud af spillet via retsforfølgelse og fængselsstraffe.

Skåret ind til benet var det var to ting, som drev den nye minister:

● Dels udgjorde Syrien-jihadister en reel og potent sikkerhedspolitisk risiko, eftersom det fra begyndelsen har været oplagt, at de hos IS kunne få træning i brug af våben og bombefremstilling, der senere ville kunne bruges til at udløse terroraktioner herhjemme.

● Dels sansede Søren Pind allerede dengang, at der i befolkningen var ved at rejse sig en stigende vrede over myndighedernes manglende evne til at skride ind og ramme de radikaliserede unge. I den forstand blev afsløringen af, at IS-støtter i princippet kunne være til rådighed for en terror­organisation – mens de fik dansk socialhjælp – den berømte dråbe, som fik bægeret til at flyde over både for mange danskere.

Derfor har det også været tydeligt, at når Søren Pind i det seneste døgn har udtalt sig til medierne om politiets anti-terroraktion i torsdags, ja, så lægger han vægt på, at han både ønsker at kunne eliminere en mulig terrorrisiko og sikre, at der bliver sendt et umisforståeligt signal om, at der ikke længere er frit lejde, hvis man vælger at have med IS at gøre. Eller som justitsministeren selv udtrykte det i et interview i fredagens udgave af Berlingske: »Der har været en tid, hvor man har haft en fornemmelse af, at vi som samfund var magtesløst, men vi har tilrettelagt en indsats, som nu begynder at vise resultater. Folk skal vide, at der ikke er fribilletter.«

I interviewet kaldte han det »essentielt«, at de demokratiske myndigheder viser, at de kan handle.

Det er samme tankegang, som ligger bag ministerens nye forslag om at gøre det ulovligt overhovedet at rejse ind i Syrien. Forslaget kritiseres for at være meget vidtgående, men Søren Pind arbejder bevidst på at få udvidet beføjelserne så meget som muligt for at kunne ramme IS og slå til mod de folk, som vil tjene terrororganisationen. Tiden vil vise, om ministeren for alvor vil opnå resultater med sin nye strategi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.