Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slagsmål om løn og fryns til EU-bureaukrater

Trods kampagne for at få skåret EU-budgettet lykkedes det ikke David Cameron torsdag nat at komme igennem med krav om at skære i EU-diplomaters løn og fryns.

David Cameron kan nok have grund til at se bekymret ud.
David Cameron kan nok have grund til at se bekymret ud.

LONDON: Premierminister David Cameron, der kæmper indædt for at få skåret EUs budget og for at bevare særlig britisk rabat, har erklæret krig imod EU-bureaukrati.

Men han havde torsdag nat ikke held med at overbevise EU-rådets leder Herman van Rompuy om, at der skal skæres i EU-diplomaters løn, pensioner og frynsegoder.

Den EU-skeptiske premierminister satte yderligere skub i sin kampagne imod »eurokrater« ved at foreslå yderligere besparelser på administrationen i Bruxelles:

  • Besparelser på 10 procent for den overordnede regning for EU-embedsmænd. Dette vil give besparelse på tre mia. euro.
  • Sætte pensionsloftet ned fra 70 procent af en EU-embedsmands slutløn til 60 procent. Dette vil give besparelse på 1,5 mia. euro.
  • En forhøjelse af pensionsalderen til 68 år for alle EU-embedsmænd, der i dag er under 58 år. Den nuværende pensionsalder er 63 år. Dette vil give besparelse på 1.5 mia. euro.

En britisk embedsmand siger til The Guardian:

- Dette er ikke dramatiske ændringer. Kommissionen og andre siger til grækerne, italienerne og andre, at de skal sætte pensionsalderen op til 68.

Men Herman Van Rompuy har efter nattens forhandlinger, der fortsætter kl. 12 i dag, ikke medtaget de ekstra besparelserne på samlet seks mia. euro på udgiften til EU-administrationen.

EU-kommissionen har foreslået at lade budgettet for administrationen stige fra 56 mia. euro til 63 mia. euro. Herman Van Rompuy havde allerede før nattens forhandlinger foreslået at sætte det til 62,63 mia. euro. Men Cameron sagde til Van Rompuy, at EU burde følge den britiske regerings ministerier i London, der er blevet skåret med 25-30 procent i deres udgifter til administration.

En EU-embedsmand siger til The Guardian, at mange i Bruxelles tror, at Storbritannien blot kører hårdt frem i forhold til den relativt lille udgift til administrationen for at maskere en ændring i Camerons planer om i hvert fald at sikre en helt overordnet fastfrysning af det samlede EU-budget. Han er ikke tilfreds med Van Rompuys forslag om at sætte udgiftsloftet på 973 milliarder euro.

Cameron afviser også blankt, at der kan blive tale om at røre ved den særlige britiske rabat på budgettet, som tidligere premierminister Margaret Thatcher sikrede helt tilbage i 1984.

EU-embedsmænd accepter, at det er svært at argumentere imod besparelser på administrationen i trange tider som nu, men der hersker også vrede over, at Storbritanien samtidig nægter at offentliggøre lønninger for egne diplomater i Bruxelles, som modtager store tilskud husleje og lever i flere af de mest eksklusive områder af den europæiske hovedstad.

Mens flere lande bakker op om Storbritanniens krav om at få nedbragt det samlede EU-budget, vil en række andre ligesom EU-kommissionen have det hævet. Uenighederne er så store, at den tyske kansler Angela Merkel efter forhandlingerne i nat sagde, at hun tvivlede på, at EU-landene ville blive enige om et nyt syv-årigt budget på dette topmøde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.