Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Sladretjeneste giver håndører på bekostning af godt naboskab«

Konservative, Liberal Alliance og Venstre er modstandere af, at Skats anonyme digitale sladretjeneste bliver genindført. Det vil kun give nogle få håndører til statskassen og være en trussel mod det gode naboskab, lyder det.

Det er et helt forkert signal, skatteminister Benny Engelbrecht (S) sender til danskerne ved at genindføre Skats anonyme sladretjeneste, så danskerne fremover igen skal kunne anmelde eksempelvis sort arbejde digitalt til Skat. Det mener Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

»Der er tale om nogle få håndører, som skatteministeren for alt i verden gerne vil have i statskassen på bekostning af det gode naboskab ude i lokalområderne. Det skulle gerne være sådan, at man kan komme hjem fra arbejde og være i sit hjem uden at skulle frygte for at blive beluret af naboen,« siger skatteordfører Ole Birk Olesen (LA).

Han bakkes op af den konservative skatteordfører, Brian Mikkelsen (K), der kalder den digitale sladretjeneste en »fuldstændig tåbelig idé«:

»Jeg bryder mig ikke om et samfund, hvor danskerne overvåger hinanden. Det hører et Stasi-Tyskland til. Der er brug for tillid til et skattevæsen, som i forvejen er belastet. Det er et sygt samfund, når skatteministeren opfordrer folk til at stikke hinanden,« siger han.

Da daværende skatteminister Morten Østergaard (R) sidste år afskaffede Skats nye, internetbaserede sladretjeneste, lød begrundelsen, at Danmark ikke skal være et samfund, hvor borgerne lurer over ligusterhækken og melder hinanden anonymt. Siden har det dog stadig været muligt at anmelde naboen via telefon, mail, brev og personligt fremmøde.

Alligevel mener Ole Birk Olesen, at det er for langt at gå at genindføre den digitale sladretjeneste.

»Hvis folk vil ringe og melde sort arbejde, er man velkommen til det. Men med sådan en tjeneste her opfordrer og lokker regeringen folk til at melde deres naboer anonymt. Der synes jeg bare, at man må værdsætte det gode naboskab højere end nogle få håndører til statskassen,« siger skatteordføreren.

Venstres skatteordfører, Jakob Engel-Schmidt (V), opfordrer skatteministeren til i stedet at koncentrere sig om at genoprette tilliden til Skats sagsbehandling.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.