Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoler og elever tvivler på mål for praktikpladser

Trepartsaftalen skruer på de rette haner, men både elever og erhvervsskoler tvivler på, at man når i mål.

Det er ikke nogen let ting at fremtrylle op mod 10.000 praktikpladser. Derfor tvivler både erhvervsskolerne og eleverne på, at den netop indgåede trepartsaftale vil nå i hus med at oprette 8000 til 10.000 praktikpladser årligt i 2025.

- Det er en rigtig god begyndelse. Der er kommet økonomiske incitamenter, der betyder, at arbejdsgiverne ikke taber penge på at have elever. Det vil øge antallet af praktikpladser, siger direktør i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier Lars Kunov.

- Om man når i mål, kan man være i tvivl om.

Direktøren påpeger samtidig, at det er for uambitiøst at sætte målsætningen til 2025. Den skal i hans optik rykkes til 2020.

- Aktørerne - hvor vi er en af dem - må sørge for, at det sker hurtigere.

- Et er at love ting. Aftalen er alt sammen incitamenter. Det handler også om, om vi kan rekruttere motiverede unge og give dem den uddannelse, der gør, at virksomhederne er interesserede i dem, siger Lars Kunov.

Hos Erhvervsskolernes Elevorganisation er formand Morten Egede heller ikke overbevist om, at trepartsaftalen vil nå sin egen målsætning på de 8000 til 10.000 praktikpladser.

Til sammenligning er der i dag cirka 9000 elever, der mangler praktikplads i en virksomhed. Omkring 2000 af dem står helt uden praktikplads, mens cirka 7000 er i skolepraktik.

- Jeg tror ikke, det løser problemet, at der kommer en hensigtserklæring inde fra nogle forhandlingsparter. Der er langt fra forhandlingsbordet ud til virksomhederne. Jeg tror ikke, aftalen kan stå distancen, lyder hans dom.

Trepartsaftalen introducerer en ny økonomisk gulerod - og pisk - for virksomhederne. De arbejdsgivere, der opretter mange praktikpladser, skal fremover betale mindre i det såkaldte Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag, end dem, der ikke tager elever.

Og det er ifølge både skolerne og eleverne det rette håndtag at skrue på.

- Det vil motivere arbejdsgivere til at tage flere lærlinge. Det vil betyde, at der er nogle arbejdsgivere, der kommer til at betale mere, fordi de ikke har lyst til at påtage sig et samfundsansvar og tage lærlinge, siger Morten Egede.

Men parterne skulle have skruet på håndtaget for mange år siden, tilføjer han:

- Løbet er kørt. Det kan hjælpe en smule, men vi kan umuligt nå at dække det hele ind. Vi bliver nødt til at hive udenlandsk arbejdskraft ind, hvis vi skal kunne dække behovet for faglært arbejdskraft de næste år. Så er opgaven at sikre, at det sker på ordentlige forhold.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.