Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skolelærere skal kunne få kandidatgrad i naturvidenskab

Regeringen præsenterer ny national naturvidenskabsstrategi, der blandt andet skal sikre dygtigere lærere.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var på rundvisning på Holbæk By Skole inden præsentationen af en ny national naturvidenskabsstrategi efter møde i Disruptionrådet. Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen var på rundvisning på Holbæk By Skole inden præsentationen af en ny national naturvidenskabsstrategi efter møde i Disruptionrådet. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

København. Danmark har brug for børn og unge med dybe kundskaber inden for naturvidenskab, hvis vi skal kunne komme med løsninger på problemer som klimaforandringer, fedmeepidemier og forskellige kræftformer.

Sådan lyder budskabet fra regeringen i en ny national naturvidenskabsstrategi, der præsenteres tirsdag.

Et af forslagene i strategien er, at læreruddannede skal have bedre mulighed for at læse en kandidatuddannelse, der tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for naturvidenskab.

- Ikke nok studerende har et tydeligt naturfagligt fokus i læreruddannelsen, og få skriver eksempelvis bachelorprojekter, der handler om naturfagene, skriver regeringen.

- Det er vigtigt, at unge med stærke kompetencer i og interesse for naturfag i tilstrækkelig grad søger læreruddannelsen, mener regeringen.

Regeringen vil blandt andet finansiere en ny kandidatuddannelse til de læreruddannede.

Og der skal også sættes penge af til en evaluering af, om de kandidatuddannede så også rent faktisk medvirker til, at niveauet for naturvidenskab løftes i grundskolen.

Dansk Industri ser forslaget om en ny kandidatuddannelse som et godt bidrag til at styrke lærernes faglighed.

- Det kan forhåbentlig også få endnu flere til at vælge at blive lærere i naturfag, udtaler administrerende direktør Karsten Dybvad i en pressemeddelelse.

Generelt set handler regeringens strategi om at øge interessen for naturvidenskab.

Mens nogle danske børn og unge har stor interesse for naturvidenskab og klarer sig godt i fagene, så er der stadig en del børn og unge, der mangler motivation for naturvidenskab, konstaterer regeringen.

Løsningen er ifølge regeringen blandt andet, at der skal "være mere tydelighed om de store naturvidenskabelige fortællinger."

Regeringen forestiller sig en slags "Naturvidenskabens ABC", som er tilpasset hvert trin i uddannelsessystemet.

Regeringen vil også have flerårige kampagner for "naturvidenskabens spændende og forunderlige verden".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.