Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoleelever har fået flere timer trods færre lærere

Siden folkeskolereformen har elever fået langt flere timer. Danmarks Lærerforening håber på flere ressourcer.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, håber, at en ny OECD-rapport kan blive en øjenåbner for politikerne. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, håber, at en ny OECD-rapport kan blive en øjenåbner for politikerne. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Dagene med regnestykker, danskopgaver og de tyske gloser er blevet længere i de danske folkeskoler.

Nye tal fra OECD's viser, at den enkelte danske skoleelev fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2015/16 har fået 36 procent flere undervisningstimer. Det svarer til 2890 flere timer i løbet af et helt skoleforløb.

Samtidig er antallet af lærere, korrigeret for fald i elevtal, reduceret med én procent. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

- Det her viser bare, at der er blevet satset benhårdt på flere timer, og det er vi imod. Vi ved, at der ikke er noget øget fagligt udbytte med flere timer, hvis der ikke er kvalitet i dem.

- De her tal bekræfter, at det er en absurd prioritering, siger Anders Bondo Christensen, formand i Danmarks Lærerforening.

OECD-rapporten viser også, at danske skoleelever har næstflest undervisningstimer sammenlignet med andre OECD-lande.

Adspurgt, om der da ikke kan være noget godt i, at danske elever har fået endnu flere undervisningstimer, svarer Anders Bondo Christensen:

- Nej, for når vi samtidig har en procent færre lærere, så betyder det en dårligere undervisning. Vi ved, at det er de veltilrettelagte undervisningstimer, hvor læreren har mulighed for tilstrækkelig forberedelse, som giver det største udbytte.

Formanden for Danmarks Lærerforening håber, at OECD-tallene kan blive en øjenåbner for politikerne.

- Man kan skrue på to håndtag her. Man kan enten tilføre flere ressourcer, så vi få flere lærere. Eller også kan man skrue antallet af undervisningstimer ned. Forhåbentlig kan det blive en kombination af begge, siger Anders Bondo Christensen.

Venstre, Socialdemokraterne, SF, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti stemte for folkeskolereformen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.