Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skipper: Enhedslisten har tabt vælgere til Alternativet

Enhedslisten har trods tilbagegang fra 6,9 til 6,0 af stemmerne klaret sig hæderligt, siger politisk ordfører.

Enhedslisten har trods tilbagegang fra 6,9 til 6,0 af stemmerne klaret sig hæderligt, siger politisk ordfører.
Enhedslisten har trods tilbagegang fra 6,9 til 6,0 af stemmerne klaret sig hæderligt, siger politisk ordfører.

Enhedslisten fik et hak i tuden af vælgerne ved tirsdagens kommunalvalg.

Partiet høstede 6,0 procent af stemmerne mod 6,9 procent ved kommunalvalget for fire år siden.

Det giver samlet set en tilbagegang fra 119 mandater til 102 mandater.

Alligevel er partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, tilfreds.

»Det er ærgerligt, at vi går lidt tilbage, ingen tvivl om det. Men jeg synes godt, at vi kan være tilfredse og stolte,« siger hun til TV 2 News.

Hun glæder sig over, at partiet siden 2009 er blevet et landsdækkende parti, der opstiller i stort set alle kommuner.

»Jeg synes, vi har hevet et godt resultat hjem. I 2009 havde vi 14 byrådsmedlemmer. I 2013 havde vi over 100 nyvalgte kandidater. Det resultat har vi konsolideret og er blevet et landsdækkende parti,« siger Pernille Skipper.

En af forklaringerne på tilbagegangen er ifølge Skipper, at der er kommet en ny konkurrent på venstrefløjen.

»Alternativet er kommet til - et parti, vi deler mange holdninger - og sikkert også vælgere - med, siger hun og ønsker partiet tillykke med et »flot resultat«.«

Alternativet, der debuterer ved dette kommunalvalg, har fået i alt 2,9 procent af stemmerne.

I København tordner Alternativet ind i Borgerrepræsentationen med hele 10,5 procent af stemmerne. Det står klart, at partiet her får en borgmesterpost.

Enhedslisten går tilbage med et procentpoint i hovedstaden, men er dog næststørst efter Socialdemokratiet.

Det udløser også en borgmesterpost til partiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.