Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteministeriet: Ny boligskat øger ikke uligheden

Aftalen om danskernes boligskat vil være neutral i forhold til ligheden i Danmark, oplyser Skatteministeriet.

Se mere
Arkivfoto: Det vil ifølge Skatteministeriets beregninger være effekten af aftalen om danskernes boligskat på den såkaldte gini-koefficient. Den bruges som et mål for, om lande går imod større lighed eller større ulighed.
Arkivfoto: Det vil ifølge Skatteministeriets beregninger være effekten af aftalen om danskernes boligskat på den såkaldte gini-koefficient. Den bruges som et mål for, om lande går imod større lighed eller større ulighed.

0,0 procentpoint.

Det vil ifølge Skatteministeriets beregninger være effekten af aftalen om danskernes boligskat på den såkaldte gini-koefficient. Den bruges som et mål for, om lande går imod større lighed eller større ulighed.

Ifølge Skatteministeriets tal er der dermed ikke tale om, at »rige« boligejere nu får endnu mere i posen som følge af aftalen.

»Jeg tror ikke, det betyder noget for ligheden i samfundet, men jeg tror, at det kommer til at betyde noget for trygheden for boligejerne,« sagde erhvervsministers Brian Mikkelsen (K) efter præsentationen i aftalen.

Skatteministeriets opgørelse af effekten på lighed bygger på nogle af de grundlæggende forudsætning i aftalen.

I aftalen fastholder partierne en topskat på de dyreste boliger. Lige som hidtil vil det være én procent af boligejerne, som kommer til at betale ekstra i skat. Det svarer som hidtil til 15.000 boligejere, oplyser Skatteministeriet.

Samtidig er det en grundlæggende ambition i aftalen, at boligejerne skal betale det samme i skat som hidtil.

Målet med aftalen er altså ikke at gennemføre en skattelettelse, men at indstille skattesystemet på nye - og i mange tilfælde højere vurderinger af boligerne.

Overgangen til det nye system med højere vurderinger kommer til gengæld til at koste 20 milliarder kroner penge i en periode.

Dels vil der skulle betales et engangsbeløb tilbage til danskerne, der har betalt for meget i boligskat som følge af skæve ejendomsvurderinger.

Og dels vil skatterabatter til de nuværende boligejere også give et tab i skatteindtægter i en periode.

Efter omkring 20 år vil en væsentlig del af skatterabatterne dog være væk, skønner Skatteministeriet.

Det skyldes for det første, at skatterabatten ophører, når man sælger boligen. Det gør omkring tre til fire procent af danskerne hvert år ifølge Skatteministeriet.

Skatterabatterne er samtidig låst fast i kroner og ører. Det betyder, at inflationen og væksten over tid vil udhule skatterabatten.

Skatteaftalen vil koste 20 milliarder kroner i overgangsperioden. Men på sigt vil aftalen ifølge Skatteministeriet være næsten være neutral.

På sigt vil aftalen ifølge beregningerne "kun" føre til et minus på 300 millioner kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.