Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteminister vil gøre inddrivelsen af gæld mere enkel

Ti konkrete initiativer skal gøre det nemmere at inddrive danskernes gæld til det offentlige, siger minister.

Arkivfoto. Ti konkrete initiativer skal ifølge minister gøre det nemmere at inddrive danskernes gæld til det offentlige. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2018)
Arkivfoto. Ti konkrete initiativer skal ifølge minister gøre det nemmere at inddrive danskernes gæld til det offentlige. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2018)

Der er behov for et effektivt system, som kan opkræve de penge, der mangler i de statslige og kommunale pengekasser.

Derfor skal lovgivningen for inddrivelse af gæld til det offentlige gøres mere enkel, mener både skatteminister Karsten Lauritzen (V) og alle Folketingets partier.

Fredag har han derfor sendt ti konkrete forslag i høring.

»Vi er godt i gang med at bygge et nyt system til at inddrive gæld. Men det er en afgørende læring fra det kuldsejlede EFI-system, at hvis lovgivningen skal være velfungerende og klar til de nye digitale systemer, vi udvikler, så skal den være mere enkel. «

»Fremover bliver reglerne lettere at forstå - både for borgere og dem, der skal administrere dem. Det er endnu et vigtigt skridt til at genoprette inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige,« siger skatteministeren.

It-systemet EFI blev skrottet, efter at det blev konstateret, at det ikke virkede ordentligt.

Det har betydet, at skattevæsnet inddriver borgernes gæld til det offentlige delvist manuelt, indtil et nyt system er på plads. Det har fået gælden til at vokse med mange milliarder kroner.

Ifølge den seneste opgørelse fra oktober sidste år er den offentlige restance på 104,3 milliarder kroner.

De ti konkrete initiativer, som skatteministeren og Folketingets øvrige partier står bag, vil være »en afgørende brik i at få nedbragt tallet og få et it-system, som rent faktisk kan kradse borgernes gæld ind«, siger Karsten Lauritzen.

»Man kan ikke sætte tal på, hvor meget det vil nedbringe gælden.«

»Men hvis man ikke gør det, er der en væsentligt større risiko for, at vi ikke får effektiv inddrivelse. Og derfor skal vi forenkle lovgivningen,« fortsætter ministeren.

Først og fremmest skal de nye initiativer give mere digitaliseringsklare regler.

Gældsinddrivelsen skal også styrkes generelt. Blandt andet foreslås det, at borgere med gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, som flytter ud af Danmark, får pligt til at oplyse deres adresse i udlandet.

Lovforslaget ventes endeligt vedtaget af Folketinget inden sommerferien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.