Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteminister: Vi har købt en grønlænder

Aleqa Hammond er forarget over ministers udtalelser. Ser det som udtryk for dansk holdning til grønlændere.

Ministerrokade - den nye trekløverregering under statsminister Lars Løkke Rasmussen (im) præsenteres på Amalienborg Slotsplads mandag d.28. november 2016. Skatteminister Karsten Lauritzen.. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)
Ministerrokade - den nye trekløverregering under statsminister Lars Løkke Rasmussen (im) præsenteres på Amalienborg Slotsplads mandag d.28. november 2016. Skatteminister Karsten Lauritzen.. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)

Venstre afgav før nytår formandsposten i Grønlandsudvalget til løsgænger Aleqa Hammond, mod at hun lover ikke at stemme imod regeringen i kabinetsspørgsmål.

Det kommenterede skatteminister Karsten Lauritzen (V), da han holdt talen ved nytårskuren i Lemvigegnens Venstre.

- Vi har sikret os stemme 91 ved at købe en grønlænder. Et af de grønlandske mandater har vi gjort til formand for Grønlandsudvalget mod, at hun så ikke stemmer mod regeringen i afgørende spørgsmål.

- Så må vi bare håbe, der ikke er nogen, der byder mere på et tidspunkt, siger Karsten Lauritzen ifølge Dagbladet Holstebro-Struer.

Folketingsmedlem Aleqa Hammond er forarget over ministerens udtalelser og ser det som udtryk for en generel dansk holdning til grønlændere.

- Jeg vil kun sige, at det er vel sådan, han taler. Det er vel sådan en betegnelse, han bruger om os grønlændere. At man køber sådan en, siger Aleqa Hammond.

- Godt nok er dansk ikke mit modersmål, men jeg tror alligevel, at jeg kan et mere civiliseret dansk end ham. Det er sagt med et smil, siger hun til DR Nyheder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.