Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteminister: Kommission må ikke lamme Skat

En sideløbende undersøgelseskommission må ikke bremse genopbygningen af Skat, understreger Karsten Lauritzen.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) advarer partierne mod at lade en undersøgelseskommission og politisk mudderkastning lamme genopretning af Skat. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) advarer partierne mod at lade en undersøgelseskommission og politisk mudderkastning lamme genopretning af Skat. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Skatteministeriets genopretning må ikke stoppes af, at en undersøgelseskommission placerer ansvaret for flere skandaler i ministeriet.

Det siger skatteminister Karsten Lauritzen (V):

»Jeg holder meget for øje, at vi ikke parallelt med kommissionen får lammet den genopbygning, som er nødvendig.«

»Det vigtigste for mig bliver at genopbygge skattevæsenet og genopbygge tilliden til Skat i befolkningen,« siger Karsten Lauritzen.

Han indkalder snart partierne til møde om kommissionen.

»Jeg håber på forståelse fra partierne om, at arbejdet med at kigge bagud ikke forhindrer skattevæsenet i at rykke effektivt ind i fremtiden. Det må det simpelt hen ikke gøre,« siger Karsten Lauritzen.

Han deler de ansattes bekymring, som formand Jørn Rise fra Dansk Told- og Skatteforbund har udtrykt således:

»Det er noget belastende at være i fokus med en kommissionsundersøgelse, det dræner altid en organisation.«

Skatteministeriet skal lave nye ejendomsvurderinger, fordi der før var fejl i tre af fire. Over 12 milliarder kroner er forsvundet i refusion af udbytteskat. Og Skat kan ikke inddrive skyldneres gæld på 80 milliarder kroner.

Er du bekymret for nye sager?

»Heldigvis er der ikke kommet nogen i de halvandet år, jeg har været skatteminister,« siger Karsten Lauritzen.

Han advarer mod politisk mudderkastning. 1. maj lagde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, hovedansvaret hos finansminister Kristian Jensen (V), som var skatteminister i perioden 2004-2010.

»Det er ikke rigtigt. Kristian Jensen har sagt, at han har medansvar for de ting, han har lavet. Men de mange efterfølgere og regeringen efter VK-regeringen bærer jo en stor del af ansvaret,« mener Karsten Lauritzen.

»Hvordan ansvaret fordeler sig, må en kommission kigge på,« siger skatteministeren.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.