Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteminister affejer Enhedslisten: Vi må overveje flere ressourcer mod skattely

Skat og Bagmandspolitiet skal måske have flere penge til at bekæmpe skattely, mener skatteministeren.

Folketingets Skatteudvalg. Høring om skattely onsdag d. 13 april 2016 med fokus på Mossack Fonseca i Panama. Skatteminister Karsten Lauritzen. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2016)
Folketingets Skatteudvalg. Høring om skattely onsdag d. 13 april 2016 med fokus på Mossack Fonseca i Panama. Skatteminister Karsten Lauritzen. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2016)

Skattesvig bekæmpes bedst med flere ansatte, så Skat og Bagmandspolitiet kan finde flere skattespekulanter.

Det virker bedre end Enhedslistens forslag om en ny paragraf i straffeloven, selv om grov skattesvindel allerede straffes med op til otte års fængsel.

Det siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) efter Folketingets høring om skattely, hvor Danske Bank, Nordea og Jyske Bank erkendte, at der først for nylig er kommet krav om at tjekke skattely i udlandet.

»Enhedslistens forslag gør ingen forskel, for skattesvig er ulovligt i dag. Skulle man gøre en forskel, skal man se på, om Bagmandspolitiet og Skat har de rigtige kompetencer. Det er et spørgsmål, jeg stiller Skatteministeriet,« siger Karsten Lauritzen.

»Jeg vil tage en drøftelse med Folketingets partier. Men det gør ikke den store forskel at gøre noget, der er ulovligt i straffeloven, ulovligt igen.«

Skatteministeren understreger, at han måske må finde penge i budgettet, hvor der er brugt flere penge på skatteområdet.

»Jeg udelukker ikke, at der skal ses på ressourcer. Hvad der skal ske udenfor Skatteministeriet, ligger udenfor mit område,« siger Karsten Lauritzen.

Viser sagen om de såkaldte Panama-papirer, at skattesvig er et større problem i diktaturer og totalitære lande som Rusland og Kina end i vestlige demokratier?

»I transparente, demokratiske samfund som det danske har vi den fordel, at det bliver opdaget før eller siden, hvis man laver skatteunddragelse i stort omfang. Så bliver man dømt for det. Det forholder sig nok anderledes i mindre demokratiske lande.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.