Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Skattely og skattesnyd er en trussel mod velfærdssamfundet

Faciliteringen af brug af skattely og andre skattemæssige fiksfakserier, som både kan være lovlige og ulovlige, er over de seneste årtier flyttet fra sidegaderne til hovedgaden.

»Fra dansk side er brugen af skattely også voksende. Ifølge tal fra Nationalbanken er de årlige overførsler fra Danmark til skattely femdoblet over de seneste ti år, så de i 2014 udgjorde 133 milliarder kroner.« Her lystbåde i forgrunden af Panama City.
»Fra dansk side er brugen af skattely også voksende. Ifølge tal fra Nationalbanken er de årlige overførsler fra Danmark til skattely femdoblet over de seneste ti år, så de i 2014 udgjorde 133 milliarder kroner.« Her lystbåde i forgrunden af Panama City.

I en tid hvor uligheden stiger, velfærden er presset, og vi skal vende hver en krone i statskassen, er den stigende brug af skattely en trussel mod vores velfærdssamfund.

Sagen om det gigantiske læk af hemmelige papirer fra Panama har fyldt nyhedsbilledet den forgangne uge. Tusindvis af dokumenter har afsløret, hvordan rige erhvervsfolk, kendte politikere og internationale sportsstjerner bruger skattely og stråmænd til at gemme store formuer. Og ikke mindst hvordan også danske banker har spillet en aktiv og afgørende rolle, når deres kunder ville placere penge i skattely.

Det er dybt kritisabelt og nemt at blive forarget over, at danske banker har været med til at gemme penge væk i falske selskaber i skattely. Men brugen af skattely er langt fra kun et moralsk spørgsmål.

Det handler også om økonomi og om finansieringen af vores velfærdssamfund. Og det hænger sammen med en udvikling, hvor uligheden i forvejen vokser.

EU vurderer, at vi går glip af op mod 1.000 milliarder euro om året på grund af skattesnyd og -unddragelse. Det svarer til fire gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Fra dansk side er brugen af skattely også voksende. Ifølge tal fra Nationalbanken er de årlige overførsler fra Danmark til skattely femdoblet over de seneste ti år, så de i 2014 udgjorde 133 milliarder kroner.

Og det er bare de tal, vi kender til. De virkelige beløb er formentlig større.

Faciliteringen af brug af skattely og andre skattemæssige fiksfakserier, som både kan være lovlige og ulovlige, er over de seneste årtier flyttet fra sidegaderne til hovedgaden. Det er blevet en almindelig del af det, vi kender som private banking og wealth management at rådgive om, hvordan man slipper med så lidt i skat som muligt.

Med globaliseringen, den teknologiske udvikling, og finansiel deregulering, har de meget rige, også i Danmark, fået bedre muligheder for selv at bestemme, hvor meget de vil betale i skat. Og det endda samtidig med, at selskabsskat, boligskatter, højeste marginalskat og formueskatter enten er blevet reducerede eller helt forsvundet.

De rigeste betaler i dag således en mindre del af deres indkomst og formue i skat end tidligere, mens det samme ikke kan siges om resten af befolkningen.

Det forstærker den stigende økonomiske ulighed, som vi i forvejen ser i Danmark og andre lande.

Vores arbejdsmarked polariseres i stadig højere grad, så forskellen mellem vinderne og taberne på det øges. Det giver øget indkomstulighed. Mange af tidens politiske prioriteter, som beskæring af overførselsindkomster og et mindre progressivt skattesystem, øger kun denne ulighed. Og det giver sig udtryk i endnu mere ulige fordelte formuer.

Familieformuen stiger

For nylig har vi i Cevea således vist, at velstanden i Danmark bliver stadig mere ulige fordelt – også geografisk. Fra 2004 til 2014 er forskellen i den gennemsnitlige formue blevet større mellem landets 98 kommuner. Det er særligt i de nordsjællandske kommuner, at familiernes formue er vokset støt. Tendensen er lige modsat i Sønderjylland og på Syd- og Vestsjælland, hvor den gennemsnitlige formue svinder ind.

I de hårdest ramte kommuner er formuernes størrelser faldet drastisk i perioden. I Halsnæs Kommune har man eksempelvis oplevet et fald i nettoformuerne på 34 procent. Helt anderledes ser det ud i nordsjællandske Rudersdal Kommune, der derimod har oplevet en stigning i nettoformuerne på 43 procent i samme periode.

Landet er med andre ord delt i to, når det kommer til fordeling af velstand.

Problemerne med den stigende ulighed og manglende skattebetaling kan hurtigt blive selvforstærkende. Den tiltagende koncentration af formuer betyder nemlig, at de, der nyder godt af hullerne i det globale skattesystem, får flere midler til at beskytte deres interesser. Midler der kan bruges på at støtte politikere, der tager med let hånd om skatteopkrævningen.

De seneste afsløringer om brugen af skattely – og de øvrige skandaler i SKAT om eksempelvis snyd med udbytteskat – minder os om, at det allerede i dag er milliardbeløb, der går uden om den danske statskasse. De beløb ser kun ud til at vokse i fremtiden.

Sammenholdt med den voksende ulighed er det tydeligt, at en af de største trusler mod fremtidens velfærdssamfund er brugen af skattely og -snyd blandt de rigeste.

Det rejser mindst to spørgsmål: er vores sociale kontrakt blevet svækket, så det i dag er mere acceptabelt at spekulere i at betale så lidt i skat som muligt? Og hvad kan vi gøre, nationalt og internationalt, for at lukke skattehullerne mere effektivt?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.