Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skattelettelse til boligejerne bliver ædt op i løbet af 13 år

Boligejerne får en lettelse, når de nye skatteregler træder i kraft. Men med årene vil den samlede boligskat være større end i dag, viser tal fra regeringen.

Se mere
Brian Mikkelsen og Kristian Jensen iFinansministeriet d. 02.05.2017. En aftale om fremtidens boligskattesystem blev præsenteret på et pressemøde.
Brian Mikkelsen og Kristian Jensen iFinansministeriet d. 02.05.2017. En aftale om fremtidens boligskattesystem blev præsenteret på et pressemøde.

Selv om den nye aftale om fremtidens boligskat tirsdag blev fejret som massive skattelettelser til boligejerne, viser beregninger fra Skatteministeriet, at danskernes samlede boligskatteregning på sigt ikke falder. Tværtimod. Det skriver Jyllands-Posten.

Allerede i 2034 – altså 13 år efter at det nye system i 2021 træder i kraft – vil de samlede boligskatter, som danskerne betaler, være højere end i dag. Det viser regeringens egne tal.

Hvor boligejerne i år betaler 42,3 mia. kr. i samlede boligskatter, skønner regeringen, at det vil stige til 42,4 mia. kr. i 2034 og 43,5 mia. kr. i 2040.

»Denne aftale er ikke en permanent skattelettelse til boligejerne efter nogen tænkelig målestok. I stedet får vi endelig afskaffet skattestoppets udhuling af boligskatterne,« siger De Radikales leder, Morten Østergaard, der var med til at indgå aftalen tirsdag, til Jyllands-Posten.

I årene frem til 2025 er der dog reelle lettelser i skatten til særligt de nuværende boligejere: Over otte år i alt omkring 19,2 mia. kr.

»Politikerne køber på den måde de nuværendes boligejeres accept af aftalen, men på sigt er det ingen lettelse for boligejerne,« siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen.

Skattelettelsen ædes op, fordi skatterabatten til nuværende boligejere forsvinder, når de sælger deres bolig efter 2021.

Derudover vil boligskatten stige fra 2021, når boligskatterne igen følger prisudviklingen på boligmarkedet.

Regeringen skriver selv i et notat fra Skatteministeriet, at »i 2040 skønnes det nye boligbeskatningssystem at være provenuneutralt«. Altså at boligejerne kommer til at aflevere den samme pose penge som i dag.

Finansminister Kristian Jensen (V) fokuserer i stedet på, at boligejerne i de kommende år »slipper« for en endnu større regning.

»Boligejerne skulle have betalt langt mere i boligskat uden en aftale,« siger finansministeren til Jyllands-Posten.

Så sent som torsdag sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i ”Debatten” på DR2, at der var »varige« skattelettelser til boligejerne.

Foreholdt regeringens skøn for de samlede boligskatter frem i tiden lyder det fra Brian Mikkelsen:

»Det er rigtigt, at det bliver nogenlunde det samme niveau efter 12 til 15 år. Det er rigtigt. Men man får skattelettelser nu.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.