Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteansatte kalder kommission belastende: Vil hellere se frem

Der er flertal i Folketinget for en kommissionsundersøgelse af skandalerne i Skat, men forbundet vil se frem.

Der er flertal i Folketinget for en kommissionsundersøgelse af skandalerne i Skat, men forbundet vil se frem.
Der er flertal i Folketinget for en kommissionsundersøgelse af skandalerne i Skat, men forbundet vil se frem.

Medarbejderne i Skat, som har været ramt af en række skandalesager de senere år, havde hellere set frem.

Det siger Jørn Rise, der er formand for Dansk Told og Skatteforbund, som er forbund for en stor del af de ansatte i Skat.

Han reagerer på, at der mandag opstod et bredt flertal i Folketinget for at nedsætte en kommission for at undersøge, hvorfor pengene har fosset ud af Skat.

»Det er noget belastende at være i fokus med en kommissionsundersøgelse, det dræner altid en organisation.«

»Vi havde hellere set frem, men vi forstår godt behovet for at vide, hvor ansvaret ligger, for det samme behov har medarbejderne i Skat,« siger Jørn Rise.

Mandag aften krævede Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i en sjælden fælles pressemeddelelse, at sagerne i Skat bliver undersøgt af en kommission.

Det har opbakning fra et flertal i Folketinget, og regeringen vil indkalde partierne til en drøftelse.

»Jeg håber, Skat, Skatteministeriet og så sandelig også Finansministeriet undersøges for det har været den bevilgende myndighed.«

»Finansministeriet har presset på for at få effektiviseringer, rationaliseringer og afskedigelser. Så den del skal i hvert fald også med,« siger Jørn Rise.

Lektor Sten Bønsing, der forsker i forvaltningsret på Aalborg Universitet, påpeger, at man ikke kommer til at placere et juridisk ansvar.

Professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen tilføjer, at de ansatte i Skat skal bruge en masse tid på at forberede materiale til kommissionen.

Dermed bliver tiden brugt på at se tilbage i stedet for at se frem. Den udlægning er Jørn Rise enig i.

»Jeg frygter belastningen i organisationen, fordi man nu både skal køre en ny organisation i gang, og man skal forberede sig til en undersøgelseskommission.«

»Der skal findes en masse papirer frem. Det bliver langt mere omfattende, end man regner med. Spørgsmålet er, hvor lang tid man kommer hen, inden man har resultater,« siger Jørn Rise.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.