Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skats nedlæggelse skaber sved på erhvervslivets pande

Virksomheder frygter, at regeringens store plan for skattevæsnet betyder ringere kvalitet i skattevæsnet.

Se mere
Arkivfoto. Regeringen vil nedlægge Skat fra næste år.
Arkivfoto. Regeringen vil nedlægge Skat fra næste år.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil tirsdag præsentere detaljerne for, hvordan Skat skal nedlægges og føres over i syv nye styrelser.

Planen er ikke ny, men regeringen har besluttet sig for en tidsplan og konkretiseret, hvad de enkelte styrelser skal lave. Den indeholder også udflytning af arbejdspladser.

Hos Dansk Erhverv håber man, at øvelsen lykkes. Men omfanget er nok til at gøre skattepolitisk chef Jacob Ravn nervøs.

»Det er en meget stor manøvre, man skal lave,« siger han.

»Det er et sammensurium af det hele. Vi taler om 3300 mennesker, der skal udskiftes. Så skal du lave en udflytning. Du skal flytte kompetencer. Og styrelserne skal tale sammen på en anden måde, end de gør i dag.«

»Det er en cocktail af mange store organisationsændringer på samme tid. Jeg håber, at det går godt. Men jeg kan måske godt være en lille smule bekymret,« siger han.

Hans frygt er, at virksomhederne ikke modtager den samme service og kvalitet, når deres sager skal behandles.

De syv nye styrelser skal være i drift fra 1. juli 2018. Det giver skattevæsnet et år til at omstille sig.

»Det burde kunne lade sig gøre. Men det er godt nok mange mennesker, man skal have på plads,« siger Jacob Ravn.

Forbundsformand for Dansk Told & Skatteforbund Jørn Rise opfordrer Dansk Erhverv til at have tålmodighed.

»Den proces, som begynder nu, har to formål. Det ene er, at rette fokus på kerneområder. Det andet er at genopbygge tillid fra virksomheder og borgere. Det kommer der til at gå noget tid med. Det tror jeg, at de ser meget rigtigt i,« siger han.

»Det kan godt ske, at Dansk Erhverv kommer til at væbne sig med tålmod. Men hvis det lykkes, så lykkes det med en god faglig integritet.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.