Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skat tjener 290 millioner på kontrol af social dumping

Hver medarbejder i social dumping-kontrollen var 4,6 millioner kroner værd i 2016, fremgår det af rapport.

Det kan betale sig at kontrollere, om udenlandske virksomheder og medarbejdere betaler den skat og moms, de skal.

Skats indsats mod social dumping sikrede i 2016 statskassen en ekstra gevinst på 290 millioner kroner.

Det skriver Avisen.dk.

Dermed har Skat mere end fordoblet indtjeningen fra udenlandske skattesnydere i forhold til 2015, hvor nettoprovenuet var 123 millioner kroner.

Og det endda selv om der blev foretaget færre kontroller i 2016 end året før.

Det fremgår af en ny rapport om resultaterne af den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2012-2016, som er udarbejdet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Skat havde sidste år afsat 63 årsværk til indsatsen mod social dumping. Og medarbejderne har i den grad været deres løn værd.

Med et beregnet nettoprovenu på 290 millioner kroner har hver fuldtidsmedarbejder i Skats social dumping-kontrol tjent 4,6 millioner kroner ind til statskassen.

Danmarks største fagforbund, 3F, mener, at tallene er et bevis for, at omfattende kontrol givet god mening.

»Det her bekræfter jo, at en stærk myndighedsindsats og kontrol mod social dumping virker. Ja, det ikke bare virker, det er også en god forretning for Danmark,« siger forbundssekretær Henning Overgaard fra 3F.

Hos Socialdemokratiet glæder social dumping-ordfører Mattias Tesfaye sig på den ene side over, at det nu er slået fast, at indsatsen mod social dumping ikke er penge ud af vinduet.

Men han er på den anden side trist over, at svindlen er så omfattende.

»Når så forholdsvis få mennesker i Skat kan skrabe så mange penge sammen, er det et udtryk for, at der er mange flere sorte penge i omløb,« siger Mattias Tesfaye.

Siden 2012 har der været afsat penge til at styrke indsatsen mod social dumping. Indsatsen laves i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skat og politiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.