Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skat overholder ikke central målsætning tre år i træk

Skatteministeren skal på samråd forklare, hvordan han vil sikre, at Skat indkræver den skat, der skal betales.

Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, har kaldt skatteminister Karsten Lauritzen i samråd torsdag. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)
Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, har kaldt skatteminister Karsten Lauritzen i samråd torsdag. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)

København. Skats egen årsrapport viser, at det for tredje år i træk ikke er lykkedes at nå det mål, som regeringen har opstillet i finansloven.

Årsrapporten fortæller, at det såkaldte skattegab i 2017 endte på 2,5 procent. Målet var ellers, at det højst måtte udgøre 2,0 procent.

Skattegabet er forskellen mellem den skat, der ifølge reglerne skal betales, og den skat, der reelt bliver betalt.

Det er faldet Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, for brystet. Derfor har han kaldt skatteminister Karsten Lauritzen i samråd torsdag.

- Vi mener, det er helt uholdbart, at der hvert eneste år er et tab på skatteindtægter på 25-30 milliarder kroner, hvis man foretager et forsigtigt skøn.

- Det er penge, som vi mangler til at drive vores velfærdssamfund for. Det er også urimeligt for de borgere og virksomheder, der betaler, hvad de skal, siger ordføreren.

Står det til Socialdemokratiet, må Skat have tilført flere ressourcer. Partiet har tidligere foreslået at øge bemandingen med 1000 ansatte.

- Vi kan se, at der er mangel på mandskab til at forfølge sager, specielt når det gælder de 10 procent af virksomhederne, der bevidst forsøger at snyde.

- Omvendt vil vi også gerne mindske kontroltrykket over for de virksomheder, hvor man år efter år har styr på tingene og bruger revisor, siger Jesper Petersen.

Det lykkedes heller ikke i 2017 for Skat at nå målet om at nedbringe restancerne betragteligt eller at øge kundetilfredsheden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.