Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skat må formentlig vinke farvel til 80 milliarder kroner

De fleste af de penge, som danskerne skylder det offentlige, får Skat ikke ind igen, vurderer ny rapport.

København. Skat og kommuner må regne med at vinke farvel til op mod 80 milliarder kroner ud af i alt 100 milliarder kroner, som danskerne skylder i skat, parkeringsafgifter, fartbøder, moms og licens.

Det vurderer revisionsfirmaet PwC i en ny rapport, som Skatteministeriet har bestilt, skriver Politiken.

- Det er ikke retvisende at sige, at der er 100 milliarder derude, og at de 100 milliarder kan vi bare få i kassen og bruge på velfærd, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Politiken.

Rigsrevisionen og EU-Kommissionen har bedt Skatteministeriet om at ændre posteringerne i statsregnskabet, så de 100 milliarder ikke længere fremgår, som penge, man regner med.

Karsten Lauritzen vil nu sørge for, at posteringen bliver mere realistisk.

Han understreger, at danskerne ikke skal tro, at de kan lade være med at betale fartbøder i troen om, at gælden ikke vil blive opkrævet.

- Kommer en borger eller en virksomhed til penge, vil myndighederne straks genoptage inddrivelsen, siger Karsten Lauritzen.

Gælden til det offentlige er vokset hurtigt, siden man i 2015 skrottede det fejlslagne it-system EFI.

Alene fra andet til tredje kvartal sidste år voksede gælden til det offentlige med 3,6 milliarder kroner, viste en redegørelse fra Skat i januar.

Det undrer skatteadvokat Torben Bagge, der også er ekstern lektor i skatteret ved Aarhus Universitet, at man først nedskriver gælden nu.

- Det er fornuftigt nok, at man får det gjort, men det kan undre mig, at man først gør det her i 2017, for det er helt galt, at man har gået og disponeret med, at man har 100 milliarder kroner i kassen, siger han til Ritzau.

Kommunernes formand, Kalundborgs borgmester Martin Damm, er bange for, at sorteper ender hos kommunerne, der har overladt inddrivelsen af gæld til Skat og nu mangler flere milliarder:

- Det er da for søren ikke os, der har kludret i det. Det har statens eget skattevæsen. Vel at mærke et skattevæsen, der har overtaget opgaven fra kommunerne, og kvitteret med at køre hele inddrivelsen i hegnet, siger han til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.