Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skat har indhentet oplysninger fra fem skattelylande 12 gange

De danske skattemyndigheder har siden 2011 bedt fem specifikke skattelylande om oplysninger 12 gange. Det er »ikke overvældende« og »lyder ikke af særlig meget«, siger S, EL og DF.

Medlem af Skatteudvalget for Socialdemokraterne Peter Hummelgaard Thomsen havde bedt ministeren oplyse, hvor mange gange Skat havde gjort brug af Danmarks aftaler om udveksling af oplysninger. Svaret lød på, at Skat 12 gange havde efterspurgt skatteoplysninger fra fem skattely over en periode på fem år.
Medlem af Skatteudvalget for Socialdemokraterne Peter Hummelgaard Thomsen havde bedt ministeren oplyse, hvor mange gange Skat havde gjort brug af Danmarks aftaler om udveksling af oplysninger. Svaret lød på, at Skat 12 gange havde efterspurgt skatteoplysninger fra fem skattely over en periode på fem år.

Skat har i alt 12 gange efterspurgt skatteoplysninger hos fem konkrete skattelylande i løbet af de seneste fem år.

Det fremgår af et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen sendt til Skatteudvalget.

I svaret oplyser ministeren på baggrund af oplysninger fra Skat, at de danske skattemyndigheder siden 2011 fem gange har benyttet sig af de individuelle aftaler med skattelyene Panama, Caymanøerne, Seychellerne, Bermuda og de Britiske Jomfruøer om at udveksle skatteoplysninger.

Det er Socialdemokraternes medlem af Skatteudvalget Peter Hummelgaard Thomsen, som havde bedt ministeren oplyse, hvor mange gange de danske skattemyndigheder havde gjort brug af Danmarks aftaler om udveksling af oplysninger.

Han mener, at de 12 gange tyder på, at Skat fremover skal »helt op i gear«, hvad angår kontrollen med at fange dem, der skjuler deres penge i skattely.

»Hvis man ser på, hvad Nationalbanken anslår, at der bliver gemt væk af danske værdier uden for de danske skattemyndigheders kontrol og opkrævning, så lyder 12 tilfælde ikke af særlig meget,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Skat skal »op på dupperne«

Socialdemokraterne er ikke alene om at undre sig over det relativt få antal gange, hvor de danske skattemyndigheder har bedt om oplysninger hos de fem specifikke lande.

Skatteordfører for Enhedslisten, Rune Lund, har to bud på, hvorfor de danske myndigheder ikke flere gange har udvekslet oplysninger:

»Enten er aftalerne så ringe, at man ikke kan bruge dem til noget som helst - i hvert fald ikke til nok - ellers har Skat simpelthen ikke været nok oppe på dupperne,« siger Rune Lund, der erklærer sig »bekymret« over det lave antal.

De danske skatteministre har siden 2008 arbejdet på at få udleveringsaftaler med de lande i verden, som bliver betegnet som skattely.

De individuelle aftaler, som Danmark indgår med disse lande, indeholder krav om, at oplysninger skal udveksles på tværs af landegrænserne.

Her kan du se Peter Hummelgaard Thomsens spørgsmål til skatteminister Karsten Lauritzen og ministerens svar på spørgsmålet. Artiklen fortsætter under dokumenterne.

Politikerne skal tage det her alvorligt

De danske skattemyndigheders udveksling af oplysninger med andre lande er kommet i fokus i kølvandet på internationale afsløringer om advokatfirmaet Mossack Fonseca, som har til huse i den sydlige del af Mellemamerika - nærmere betegnet Panama.

11,5 millioner dokumenter fra det panamanske firma er blevet lækket til en lang række internationale medier, som siden søndag har beskrevet den ene prominente person efter den anden, som muligvis har haft sine penge i skattely i Panama. Listen tæller lige fra den Islandske statsminister over den argentinske fodboldspiller Lionel Messi til den danske tidligere it-direktør Stein Bagger.

Og lækagen, der også bliver kaldt Panama Papers, skal, ifølge Peter Hummelgaard Thomsen, være et afsæt for de danske politikere til at hjælpe Skat med at stoppe danske formuer i skattely.

»Panama-lækagen giver os forhåbentlig et momentum i forhold til, at vi nu for alvor kan tage det her problem alvorligt,« siger S-ordføreren.

Skat er »sparet i stykker«

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, ser også et skattevæsen, der skal have hjælp.

»Det vil virke forkert, hvis jeg gik ud og sagde, at nu skal der 500 eller 1.000 mand til for at blive bedre kørende i Skat. Vi ved ikke, hvad der er brug for i de enkelte afdelinger. Så det er nødt til at komme fra Skat selv til Skatteministeriet, om hvad der skal til for at få Skat på rette køl igen,« siger Dennis Flydtkjær.

Enhedslistens Rune Lund vil fra politisk hold arbejde for, at Skat bliver tilført de nødvendige ressourcer.

»Én af grundene til, at Skat ikke indhenter flere oplysninger, er fordi de igennem de sidste ti år er blevet ødelagt med besparelser og sparet i stykker. De massive besparelser, der har været i Skat ved skiftende regeringer i mere end ti år har haft en ødelæggende effekt på Skats evne til at bekæmpe skattely og ulovlige aktiviteter,« siger Rune Lund.

Aftaler giver Skat »de bedste forudsætninger«

Den seneste danske aftale med et skattely blev indgået med de Forenede Arabiske Emirater i november sidste år. Danmark har dermed nu underskrevet 45 aftaler - og har nu aftaler med alle lande, der bliver betegnet som skattely i verden.

I forbindelse med aftalen med de Forenede Arabiske Emirater udtalte skatteminister Karsten Lauritzen sig i meget positive vendinger over, at Danmark nu havde aftaler med alle skattely.

»Nu har SKAT de bedste forudsætninger for at sætte ind over for personer og selskaber, der forsøger at skjule skattepligtige formuer eller indkomst i skattely,« forklarede skatteministeren i en pressemeddelelse.

Her kan du se en oversigt over, hvilke 45 lande Danmark har indgået en såkaldt skatteinformationsudvekslingsaftale med. Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Men selvom Danmark har indgået stribevis af aftaler om udveksling af oplysninger med andre lande, er de danske skattemyndigheders arbejde fortsat udsat for kritik.

For godt og vel et år siden vedtog Skatteudvalget således en beretning, hvor et flertal af partierne på Christiansborg fandt Skats håndtering af flere sager om skattely »kritisabelt«.

Dengang ville Enhedslisten også nedsætte en uvildig advokatundersøgelse, hvor fejl fra Skats side, ifølge partiet, i perioden 2008 til 2015 skulle kortlægges. Diskussionen bundede også i, at Skat ikke havde været »oppe på dupperne« ift. at indhente skatteoplysninger fra skattely.

Det nuværende Panama-læk og Skats rolle får Rune Lund til at se tilbage på den tidligere regerings lovning på området.

»Dengang lovede daværende skatteminister under SR-regeringen, at man nu ville være proaktiv og sørge for, at de politiske aftaler blev overholdt,« siger han og fortsætter:

»Der var en politisk aftale fra 2010 på skattelyområdet, som Skat sådan set ikke havde levet op til. Aftalen gik ud på, at Skat skulle benytte sig af de muligheder for lækkede oplysninger og i arbejdet med at indhente skatteoplysninger,« siger han.

Skattely har ofte ingen oplysninger

Èn problemstilling er, om Skat er opsøgende nok, hvad angår danske penge i skattely. Den anden problemstilling er, hvorvidt Danmarks aftalepartner har nogle oplysninger at sende tilbage til Danmark.

For bankhemmeligheder og diskretion er to nøgleord og hele humlen ved at være et skattely, forklarer professor i skatteret ved Aarhus Universitet Jan Pedersen.

»Bankerne må ikke udlevere oplysninger ud af huset. Tilsvarende er der diskretion om selskabsforhold i forhold til, hvem der ejer selskabet,« siger Jan Pedersen.

Han kalder det for en »glædelig overraskelse«, at Skat i 12 tilfælde har indhentet skatteoplysninger fra de fem lande over en fem-årig periode. Han tvivler dog på, at Skat har fået noget ud af de 12 tilfælde.

»Nu skal man jo ikke tro, at det er halvdelen af den danske befolkning, der er i gang med den slags konstruktioner. Så det er da positivt, at det viser sig, at det virker. Men det forudsætter jo også, at der er nogle oplysninger at give,« siger han og fortsætter:

»Der skal jo være nogle oplysninger som kan bruges til noget. Og der er de skattelylande jo begrænset af, at de ikke kan give nogle oplysninger, de ikke har,« siger Jan Pedersen.

Skatteudvalget vil se på de 12 fortrolige tilfælde

I Skatteudvalget vil Peter Hummelgaard Thomsen og resten af udvalget nu se nærmere på, hvad Skat rent faktisk har fået ud af de 12 konkrete tilfælde, hvor de har efterspurgt oplysninger i de fem skattelylande.

»Vi vil blive ved med at bede skatteministeren om flere oplysninger. Jeg har nu bedt om, at de fortrolige skatteoplysninger som Skat har fået ind, nu vil blive sendt til Skatteudvalget, som under tavshedspligt kan læse os ind på, hvad omfanget er, og hvad der ligger bag de 12 tilfælde,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær har allerede nu et konkret bud på, hvordan Danmark i fremtiden kan indhente flere oplsyninger. Det handler om at gøre det mere synligt, hvilke personer der kan hentes oplysninger på.

»Man bør udvide bankernes indberetningspligt til, at hvis der kommer nogen, der vil overføre penge til et skattelyland, så har bankerne pligt til at indberette det til de danske myndigheder. Og det vil give en ledetråd at gå efter for Skat. Det betyder jo ikke, at alt, der bliver overført til Panama, er ulovligt, men det gør i hvert fald, at Skat kan være vidende om, at nogen prøver at sende nogle penge ud af landet,« siger Dennis Flydtkjær.

V: Svært at sige om 12 er meget eller lidt

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen, men skatteordfører for Venstre, Louise Schack Elholm, pointerer, at hun gerne så Skat indhente flere oplysninger hos skattely, og hun ved ikke, om 12 tilfælde er tilstrækkeligt.

»Jeg vil jo altid gerne have flere, og at vi fanger så mange som muligt. Men jeg har ikke nogen idé om, hvor mange det er, og jeg ved heller ikke, hvad de præcist indeholder de her forespørgsler. Så det er jo svært at sige helt præcist, om det meget eller lidt,« siger hun.

Louise Schack Elholm genkender ikke EL, S og DFs billede af, at Skat er blevet »sparet i stykker« og dermed ikke har kræfterne til at bekæmpe skattely.

»Jeg tror mere, at det er et spørgsmål om, at man for det første skal vide, hvor man skal kigge hen. Og dernæst skal landene have oplysningerne på disse ting. Og det er jo typisk tredjeverdenslande, hvor de ikke har styr på de samme ting, som vi har i Danmark,« siger hun og fortæller, at regeringen ikke på nuværende tidspunkt har planer om at tilføre Skat flere ressourcer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.