Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skat går efter licensskyldnere med nyt it-system

Regninger om licensbetaling sendes først ud i Skats nye inddrivelsessystem til 1,1 milliarder kroner.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er glad for, at Skats nye inddrivelsessystem er kommet i gang. Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er glad for, at Skats nye inddrivelsessystem er kommet i gang. Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Hvis du mangler at betale licens, skal du måske snart begynde at kigge godt efter i postkassen. Der kan meget vel være en regning på vej.

Første del af det nye inddrivelsessystem, som skal inddrive gæld fra borgere og virksomheder til det offentlige i stedet for det skandaleramte EFI, er sat i drift.

Og programchef i Skatteministeriet Thomas Monefeldt fortæller til Radio24syv, at Skatteministeriet lægger ud med at sende regninger til dem, der mangler at betale licens.

- På nuværende tidspunkt tror jeg, der ligger omkring 91 fordringer i systemet fra Danmarks Radio, og det er dem, vi begynder at sende regninger ud på, siger Thomas Monefeldt til Radio24syv.

Han understreger, at ministeriet lige nu er i en opstartsfase, som strækker sig nogle måneder frem. I den periode vil det dreje sig om meget små mængder af fordringer, oplyser han.

Det nye inddrivelsessystem blev skudt i gang i slutningen af maj i år efter tre ugers forsinkelse.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er glad for, at systemet er kommet i gang.

- Som skatteminister er jeg glad for, at det enorme arbejde med at genoprette skattevæsenet stille og roligt begynder at tage form.

- At få udviklet et nyt system til at inddrive gælden til det offentlige er et vigtigt skridt, siger Karsten Lauritzen.

- Det tager desværre lang tid at rette op på mange års problemer med gældsinddrivelsen. Derfor forventer jeg ikke et stort beløb i kassen nu og her.

- Det vil komme hen ad vejen, efterhånden som vi bygger flere og flere klodser på det nye system, siger skatteministeren.

Hele det nye inddrivelsessystem, som endnu ikke er blevet navngivet, forventes færdiggjort i 2019.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.