Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skandalesag forfølger ny minister

Regeringen holder fast i det regnskab bag landbrugspakken, som kostede Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister. Spørgsmålet er, om Folketinget vil acceptere det. Opgøret om landbrugspakken gentog sig i går, men noget manglede.

Sagen om regeringens landbrugspakke fortsatte onsdag eftermiddag og aften i Folketinget. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) erkendte, at det oprindelige kvælstofregnskab for landbrugspakken ikke var optimalt, men vil ikke korrigere det eller trække det tilbage. Faktisk indgår regnskabet nu som en del af regeringens retlige og faglige  vurderinger af landbrugspakken og anvendes også over for EU, forklarede ministeren.
Sagen om regeringens landbrugspakke fortsatte onsdag eftermiddag og aften i Folketinget. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) erkendte, at det oprindelige kvælstofregnskab for landbrugspakken ikke var optimalt, men vil ikke korrigere det eller trække det tilbage. Faktisk indgår regnskabet nu som en del af regeringens retlige og faglige  vurderinger af landbrugspakken og anvendes også over for EU, forklarede ministeren.

Samrådet i Folketinget var én time og 17 minutter gammelt, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fik nok.

Minutterne forinden konstaterede Enhedslistens Maria Reumert Gjerding, at det var »fuldkommen indiskutabelt«, at forgængeren på ministerposten, Eva Kjer Hansen (V), havde givet misvisende oplysninger til Folketinget.

»Man har forsøgt at bilde os alle sammen ind, at denne landbrugspakke vil betyde et plus for miljøet,« sagde hun og bad afløseren Esben Lunde Larsen om et konkret svar:

Vil miljøet i Danmark have det bedre uden regeringens landbrugspakke?

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sagde tak for spørgsmålet, men nej tak til besvarelsen.

»Til fru Maria Reumert Gjerding, som - jeg har iagttaget gennem nogle måneder – taler meget normativt, når hun siger: Det går bare ikke. Det er muligt, at det ikke går i fru Maria Reumert Gjerdings verden, men det gør det i min,« indledte Esben Lunde Larsen.

Ministeren henviste til, at han havde oversendt en retlig og en faglig vurdering af landbrugspakken til Folketinget, og at det »selvfølgelig skete ud fra den betragtning«, at der ikke ligger misvisende oplysninger bag.

»Det har jeg sagt tre gange nu. Og nu siger jeg bare til formanden, at jeg ikke agter at svare på det spørgsmål yderligere. Jeg kommer ikke til at svare mere. Det er min ret som minister. Fru Maria Reumert Gjerding er velkommen til at blive ved med at stille det spørgsmål, men jeg har svaret med de to vurderinger,« sagde Esben Lunde Larsen.

Så var fronterne trukket op.

Formanden var i denne sammenhæng den nyvalgte formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, og de to omtalte vurderinger er regeringsapparatets overvejelser bag at tillade danske landmænd at gøde markerne markant mere.

Esben Lunde Larsen var onsdag for første gang i krydsild om de konkrete beregninger bag regeringens landbrugspakke, som for godt to måneder siden udløste ministerfyring og regeringskrise. Siden sin tiltrædelse i begyndelsen af marts har Lunde Larsen forsøgt at styre uden om pressens spørgsmål om forløbet bag landbrugspakken. Men Folketinget havde i går kaldt ham i såkaldt samråd, hvor partierne kunne spørge løs. Især om regeringens regnestykke bag pakken, mens drikkevand og EU også var på dagsordenen. Det ene spørgsmål greb det andet. Politikere fra rød blok mødte talstærkt og velforberedt frem. Samrådet åbnede onsdag kl. 14.00 – det blev kort afbrudt, fordi Lunde Larsen skulle i folketingssalen for at svare på ét spørgsmål, også om forløbet bag landbrugspakken – og først kl. 19.54 kunne ministeren runde af.

Lidt forenklet handler sagen om, at den tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) over for offentligheden og i mundtlige og skriftlige svar til Folketinget fastholdt, at regeringens landbrugspakke, som gør det nemmere at være landmand, samtidig vil gavne naturen. I februar i år afslørede Berlingske imidlertid, at regeringens regnestykke bag pakken kun gik i et grønt plus for alle år fra 2016 til 2021, fordi man indregnede effekter, som slet ikke havde noget med landbrugspakken at gøre, og at man samtidig havde taget positive miljøeffekter med fra årene 2013, 2014 og 2015, selv om regnestykket handlede om perioden 2016 til 2021. Rød og blå blok indkaldte syv forskere, som alle afviste regeringens måde at regne på, og det førte til, at et flertal i Folketinget bestående af rød blok og de Konservative mistede tilliden til ministeren.

Det helt store spørgsmål var således i går, hvor Esben Lunde Larsen ville placere sig. Ville han stå last og brast med sin forgænger – med risiko for at insistere på misvisende oplysninger og i yderste fald lide samme skæbne som sin partifælle? Eller ville han følge fagvidenskaben – han har en ph.d. i teologi, N.F.S Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv, og har været minister for forskning – med risiko for at trække tæppet væk under hele regeringstoppen, som har været dybt involveret i landbrugspakken? Pest eller kolera, nitrit eller nitrat, kæmpe eller flygte?

Udfordringen for regeringen er, at regner man ikke tidligere års positive miljøeffekter med - og det kan man ikke, har en enig forskerstand forklaret – så vil landbrugspakken betyde øget udledning af kvælstof i havet de kommende tre år. Der er ganske vist tale om ganske små og svært målbare mængder kvælstof, men i forhold til de milliardstore støttebeløb, landbruget og Danmark modtager fra EU, kan det i yderste fald få fatal betydning.

Inden Esben Lunde Larsen kastede sig ud i den politiske linedans, hegnede Socialdemokraternes Simon Kollerup marken ind og tydeliggjorde, hvorfor politikerne egentlig var samlet. Kollerup henviste til det folketingsflertal, der væltede den daværende minister, og forsøgte at udstille den efterfølgende regeringskrise:

»Det, der fulgte efter dagene på det samråd, var om muligt endnu mere kaotisk. En regering, der var i knæ. Statsministeren kunne man kun fange på Twitter. De Konservative erklærede  mistillid til ministeren. Det var et Danmark, der var kastet ud i krise, hvor det også stod hen i det uvisse, om Lars Løkke Rasmussen i virkeligheden ville være landets statsminister. Nu sidder vi her igen. Ny minister. Men problemstilingen er grundlæggende den velkendte: Et flertal i Folketinget mangler fortsat et svar på, hvordan landbrugspakken påvirker vores miljø og natur,« sagde Simon Kollerup.

Han fastslog sagens væsentlighed:

»Det handler i bund og grund om, hvor stor tillid Folketinget kan have til regeringen.«

Og – tilføjede Kollerup:

»Gyllegate handler ikke kun om vildledning. Faktisk er der meget mere på spil. Det handler om vores drikkevand, vores sundhed og den natur, vores børn og børnebørn skal lege i.«

Rammen var sat.

Esben Lunde Larsen indledte med at udstikke, hvad der lignede en diplomatisk kurs:

»Præsentationen af forudsætningerne bag kvælstofregnskabet i det omtalte skema var ikke optimal, idet forudsætningerne ikke kunne læses ud af tabellen,« læste ministeren op fra sit talepapir.

Lidt det samme Eva Kjer Hansen forsøgte at sige på det samråd, der kostede hende ministerposten, men som alligevel aldrig blev formuleret så klart, at de Konservative var klar til at skåne hende.

I går lød det fra Esben Lunde Larsen om det omstridte regnskab:

»Jeg tager ikke afstand fra den tidligere minister. Men jeg er enig i, at den meget omtalte tabel burde have været præsenteret bedre. Det ærgrer mig,« sagde ministeren.

»Mit syn er, at vi er til for borgerne og for Folketinget. Derfor bestræber vi os på både at være oplysende og svare fyldestgørende. Er det ærgerligt, at der har været tvivl om det? Ja, det er ærgerligt. Det anerkender jeg til fulde,« sagde Esben Lunde Larsen.

To gange på samrådet erkendte ministeren også, at den tidligere SR(SF)-regering aldrig havde puljet de såkaldte baselineeffekter, den mest kontroversielle beregningsmetode bag tabellen for landbrugspakken. Det rygte florerede ellers i stor stil, da sagen bragede løs på Christiansborg for godt to måneder siden.

Men som samrådet skred frem, stod det også mere tydeligt, at Lunde Larsen ikke havde tænkt sig at korrigere det udskældte regnskab eller trække det tilbage. Han henviste adskillige gange til, at samme beregninger lå til grund for de såkaldte miljøfaglige og retlige vurderinger af landbrugspakken, som han selv havde oversendt til Folketinget og EU.

Med andre ord: Regeringen holder fast i, at landbrugspakken ikke kommer til at skade naturen. I hvert fald ikke på sigt.

»Hvis miljøet havde fået det dårligere, havde jeg ikke sendt vurderingerne til Folketinget. Vi opfatter ikke, at den samlede pakke fører til en tilbagegang. Den fører ikke til en fremgang de første tre år, men samlet set op til 2020 og 2021 fører det til en bedre tilstand,« forklarede Esben Lunde Larsen.

Enhedslistens Maria Reumert Gjerding forsøgte at holde fast i, at selv når man indregner de ydre miljøeffekter, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre, går regnestykket i et grønt minus de tre første år.

»Anerkender ministeren, at der kommer nogle år med merudledning,« spurgte hun.

»Enkelte steder,« erkendte Esben Lunde Larsen.

»Men vi vurderer, at det er inden for den ene procents grænse. Kan der være enkelte steder? Det kan vi ikke afvise. Men der må godt være cirka én procents bevægelse,« fastholdt minister Esben Lunde Larsen.

Se hele samrådet fra Fødevareudvalget her:

I Folketinget kan fronterne i sagen om landbrugspakken groft sagt inddeles således: Rød blok og de Konservative følte sig vildledt af det oprindelige regnskab. Regeringen godt støttet af Liberal Alliance fastholdt, at der ikke var noget at komme efter. Dansk Folkeparti står lidt i midten: Der var ingen grund til ministerstorm, men partiet forklarede, at man jo ikke havde nogen mulighed for at gennemskue problemerne med regeringens beregninger.

I går blev det tydeligt, hvilken version af sagen Venstre-regeringen læner sig opad fremadrettet: Danmark har i årtier nedbragt mængden af kvælstof betydeligt og udleder væsentlig mindre end vores nabolande. Ja, landbrugspakken medfører måske en anelse mere kvælstof de første år, men det er så lidt, at det nærmest ikke kan måles. I 2020 og 2021 er det hele gået i et grønt plus, især udløst af den nye målrettede regulering. Alle er enige om, at målrettet regulering er fremtidens løsning. Og kritikernes oprindelige påstande om, at 30 års miljøindsats nu bliver rullet tilbage, må de længere ud på landet med. Regeringen forsøger også at nedtone betydningen af en enig forskerstands kritik og i stedet gøre sagen om landbrugspakken til et politisk spørgsmål.

»Vi har lige fået en anbefaling fra Etisk Råd om at spise mindre kød. Betyder det, at et samlet folketing eller regeringen følger den anbefaling. Nej, det gør det ikke nødvendigvis,« argumenterede Esben Lunde Larsen på samrådet.

Onsdag havde Venstre medbragt henholdsvis landbrugsordfører Erling Bonnesen og naturordfører Anni Matthiesen til samrådet, og det er formentlig ikke deres spørgsmål, som Esben Lunde Larsen søvnløst har grublet over i nat.

Anni Matthiesen spurgte, om man ikke godt kunne prøve at tage de positive briller på og få ministeren til at kommentere nogle af de positive sider af landbrugspakken, mens Erling Bonnesen var nysgerrig efter, hvordan Danmark ligger i forhold til andre lande.

Men når nu ministeren godt kunne se, at det eksisterende regnskab var mangelfuldt, opildnede de Radikales Ida Auken regeringen til at udarbejde et mere præcist regnskab over landbrugspakkens konsekvenser. Den bed Esben Lunde Larsen ikke på.

»Der er ikke en anden tabel end den, der er,« fastslog ministeren.

»Jeg kan ikke oversende en anden tabel. Det er denne tabel, der ligger til grund for den juridiske og faglige vurdering.«

Faktisk fik Socialdemokraternes Lea Wermelin ministeren til at erkende, at manglerne ved den oprindelige tabel mest bestod i, at andre ikke forstod den.

»I min verden er skemaet forståeligt,« sagde Lunde Larsen.

»Og det er det, vi har sendt til EU-Kommissionen,« gentog ministeren.

»Bliver vi korrekset, er jeg ikke for stor til at indrømme det. Og hvad skade er der sket? I min verden er der ikke sket nogen skade,« sagde Esben Lunde Larsen.

De Radikales Ida Auken gjorde opmærksom på, at regeringens embedsmænd selv havde påpeget, at EU-overtrædelser kan få vidtrækkende konsekvenser, fordi EU i yderste fald kan bremse såkaldte landdistriktsmidler, landbrugsstøtte og stoppe særordninger for Danmark.

»Jeg har da ingen interesse i, at vi mister vores kvægundtagelse, som vi har fået forlænget fire gange, eller at vi mister penge til vores landdistriktsprogram. Det er derfor, jeg siger: Vi indgår i en nøje afbalanceret dialog med kommissionen,« svarede Esben Lunde Larsen.

Lytter man efter, hvad ministeren faktisk siger, giver det god mening. Helt fra sagens begyndelse påpegede embedsmænd over for Berlingske, at hovedpinen ved landbrugspakken var at få EU til at acceptere den, fordi der lå nye EU-afgørelser, som viste, at bare midlertidige eller lokale forringelser af vandmiljøet var nok til at krænke de direktiver, Danmark har underskrevet. Er regeringens argumentation i de juridiske og faglige vurderinger bag pakken og over for EU bundet op på det oprindelige kvælstofregnskab, som Lunde Larsen fremhævede, kan regeringen naturligvis ikke begynde at rette i regnskabet. Så smuldrer argumentationen. Også over for EU.

Onsdagens samråd indeholdt det hele. En minister, der nægtede at svare. De politiske fronter. Miljø over for landbrug. Danmark over for EU. Der manglede kun én ting. Det, der for godt to måneder siden fik sagen til at eksplodere på Christiansborg og tvang Eva Kjer Hansen ud af ministerbilen. De Konservative.

Det faste medlem af udvalget Mette Abildgaard (K) udeblev, og Rasmus Jarlov (K), som sad med under det skæbnesvangre samråd, var der heller ikke. Berlingske har forsøgt at indhente et svar. For i grove træk holder den nuværende minister fast i et regnskab, som kostede den tidligere minister posten. Vil Folketinget acceptere det?

De Konservative bliver formentlig afgørende. Igen.

Se hele forløbet over kvælstofsagen herunder (klik på pilene eller træk i billedet):

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.