Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skaarup: »Man skal jo sætte grænsen et sted«

Dansk Folkeparti har sat grænsen for medlemskab ved det danske statsborgerskab, og det bliver der ikke rokket ved, fastslår gruppeformand Peter Skaarup.

Medlemmer af Dansk Folkeparti skal kende det danske samfund, de danske værdier og den danske kultur. Det er baggrunden for, at partiet kræver dansk statsborgerskab for at optage nye medlemmer, forklarer gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål: En undersøgelse fra Analyse Danmark har ifølge Ugebrevet A4 tidligere vist, at hver femte danske statsborger ikke ville kunne bestå prøven om statsborgerskab. Er de så også udelukket fra medlemskab af Dansk Folkeparti?

»Udgangspunktet er, at man skal være dansk statsborger, så umiddelbart ja. Dog er det sådan, at vi har givet dispensation til nogle. Vi har for eksempel nogle, der har været medlemmer i mange år, som er blevet gift med en udlænding, hvor vi har ment, at det var okay. Men reglen er, som den er,« siger gruppeformand Peter Skaarup.

Spørgsmål: Samme undersøgelse, som er fra 2010, viste ligeledes, at Dansk Folkepartis vælgere er dårligst i danmarkskundskab: Næsten hver tredje - 31 procent - ville dumpe indfødsretsprøven. Hvordan adskiller de DF-medlemmer sig fra mennesker uden dansk statsborgerskab?

»Jeg tror egentlig ikke, at der er noget, der adskiller dem. Hvis man er dansk statsborger, er det slet ikke relevant at diskutere, om man kan bestå en prøve eller ej.«

Spørgsmål: Men hvis hovedkriteriet for at være medlem hos jer er, om man er statsborger og kan bestå indfødsretsprøven, hvorfor er det så ikke relevant?

»Vi betragter dét, at man er dansk statsborger fra fødslen, at man har boet i Danmark, og ens familie formentlig også har boet i Danmark, som adgangsgivende til det danske samfund fuldt ud. Der er ingen, der kan betragtes som A- eller B-borgere dér. Man har statsborgerskab, og det vil man også have i fremtiden. Dér, hvor det overhovedet er relevant at diskutere, er i forhold til dem, der måtte komme til udefra, som søger et dansk statsborgerskab og i det hele taget søger at integrere sig. Der skal man jo sætte grænsen et sted i forhold til, hvornår man kan blive medlem af et politisk parti. Og der har vi så sagt, at man skal være dansk statsborger.«

Spørgsmål: Som jeg forstår det, er det således ikke vigtigt, om borgere, der har haft dansk statsborgerskab siden fødslen, ikke kan bestå indfødsretsprøven, mens det er en væsentlig faktor for udlændinge. Hvorfor?

»Sådan nogle prøver er jo vigtige, fordi det er spørgsmålet, om man kan vise, at man kender til det danske samfund, og man kender til sproget. Hvis man ikke kender til det danske samfund eller det danske sprog, har man jo også svært ved at bruge de rettigheder, man får som medlem af et politisk parti. Så risikerer man jo også, at der bliver meldt folk ind, som ikke hundrede procent ved, hvad der foregår. Hvis man skal have den frie tanke og kunne agere inden for et politisk parti, er det altså ret vigtigt, at man har nogle grundlæggende forudsætninger.«

Spørgsmål: Og I har ingen planer om at åbne op for ikke-statsborgere?

»Nej, det kan jeg ikke forestille mig.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.