Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skaarup: Bistand skal bruges i kamp mod tålt ophold

Danmark bør true med at trække bistandsmidler for at få lande til at tage deres udviste borgere retur, lyder det fra DF som reaktion på ny opgørelse for forsvundne udlændinge på tålt ophold.

Arkivfoto. Dansk Folkepartis Peter Skaarup før sættemøde i Finansministeriet forud for forhandlinger om ny flerårsaftale for politiet.
Arkivfoto. Dansk Folkepartis Peter Skaarup før sættemøde i Finansministeriet forud for forhandlinger om ny flerårsaftale for politiet.

16 af de 66 udlændinge, der er på tålt ophold i Danmark, er i øjeblikket forsvundet for myndighederne, fremgår det af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til Folketingets retsudvalg - og det får Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup til at kræve handling fra regeringen.

»Det er jo helt uacceptabelt, at man har personer på tålt ophold, der bare forsvinder ud i den blå luft. I de her terrortider er der jo en risiko forbundet med det. Vi ved ikke præics, hvad det er for 16 personer, men vi ved jo, at en del af disse udlændinge er groft kriminelle, og at der er personer på tålt ophold, der er til fare for statens sikkerhed,« siger Peter Skaarup.

Inger Støjberg understreger i svaret, at hun overvejer initiativer inden for blandt andet øget brug af fodlænke, brug af frihedsberøvelse eller kontant beskæring af deres ydelser for at undgå, at udlændinge på tålt ophold ikke overholder deres melde- og opholdspligt. Men det er slet ikke nok, hvis det står til Peter Skaarup:

»Det er selvfølgelig et skridt på vejen, men hvis man bare gør det, er det ikk eensbetydende med, at de pågældende udvises af landet. Og hvis folk ikke er tålt i Danmark, hvis de har begået så alvorlig kriminalitet, at de er blevet udvist, så skal de altså ikke være i landet. Det må være en vigtig opgave for regeringen at rette op på tidligere tiders fejltagelser, hvor man så igennem fingre med, at de kunne blive i Danmark,« siger han.

Helt konkret peger Peter Skaarup på, at V-regeringen bør bruge danske bistandskroner som gulerod - eller pisk, om man vil.

»Vi bør bruge vores ulandsbistand aktivt og sige til de lande, og de ikke kan modtage bistand længere, hvis de ikke tager imod deres pågældende borgere. Vi taler jo først og fremmest om lande som Irak, Afghanistan, Somalia osv, og vi må have fat i de lande og sikre, at de tager denne gruppe af kriminelle retur til gengæld for den hjælp de får fra os,« siger han.

Men det vil vel kun løse problemet med, at nogle lande ikke vil tage deres borgere retur, og ikke de sager, hvor udviste udlændinge risikerer henrettelse eller tortur, hvis de bliver sendt hjem?

»Det er klart, at der kan være en udfordring her, men så må man lave sikringsordninger, som England og Frankrig har lavet med succes med flere lande, hvor de får en forsikring om, at de udviste ikke kommer til at lide overlast,« understreger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.