Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sidste borgmesterpost falder tidligst i hak i næste uge

I Slagelse og Dragør forhandles fortsat om borgmesterposten. På Læsø er der opstået usikkerhed om aftalen.

Troels Brandt (R) på valgnatten på Slagelse Rådhus under Regions- og Kommunalvalget 2017, onsdag den 22. november 2017.
Troels Brandt (R) på valgnatten på Slagelse Rådhus under Regions- og Kommunalvalget 2017, onsdag den 22. november 2017.

I to af landets 98 kommuner står det fortsat helt åbent, hvem der ender med at blive borgmester, fire dage efter kommunalvalget.

Både i Slagelse og Dragør forhandles der fortsat.

I Slagelse ligger en løsning ikke lige om hjørnet. Det siger Troels Brandt fra De Radikale. Han sidder med en afgørende stemme i byrådet, hvor det ellers står lige mellem rød og blå blok, som kan mønstre 15 mandater hver.

»Det tager tid, fordi nogle af mine kommende kolleger lige skal til at overveje et nyt scenarie,« siger Troels Brandt.

I Slagelse nåede socialdemokraten John Dyrby Paulsen ellers at erklære sig som kommunens næste borgmester på valgnatten. Men han var for hurtigt ude.

Troels Brandt forhandler med Dansk Folkeparti og Venstre om et politisk arbejdspapir for de næste fire år i kommunen. Der er aftalt møde i weekenden og i næste uge. Der er også kontakt på tværs af partierne, lyder det.

»Vi taler politik først og konstituering efterfølgende,« siger Troels Brandt.

Om hvorvidt han selv har ambitioner om at blive borgmester, siger han, at han er rigtig glad for sit job som forstander for Ringsted Produktionshøjskole.

»Jeg vil meget gerne lægge op til, at vi finder den person, som kan være den samlende hen over midten og skaber den nye politiske virkelighed. Det er så tæt, jeg kan komme på at svare på spørgsmålet,« siger han.

I Dragør er der også fortsat forhandlinger. Kommunen var igennem et større politisk drama i 2013, før borgmesteren var fundet.

Det blev Venstres Eik Dahl Bidstrup, der til sidst kunne sætte sig i borgmesterstolen. Det skete efter en aftale mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Det er de samme spidskandidater, der nu igen forhandler om borgmesterposten. Stemningen er god, men der er fortsat et stykke vej til mål, lyder det fra De Konservatives Kenneth Gøtterup.

»Vi diskuterer de enkeltes partiers mærkesager, og det er vi ikke nået helt i dybden med. Vi skal mødes igen senere lørdag,« siger han.

På Læsø blev Karsten Jensen (DF) udpeget som borgmester onsdag aften.

Men den siddende V-borgmester, Tobias Birch Johansen, sår tvivl om konstitueringen ved at pege på socialdemokraten Folmer Hjort Kristensen som mulig borgmester. Den nyvalgte kommunalbestyrelse skal formentlig stikke hovederne sammen mandag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.