Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sidst Venstre tabte 3,5 procentpoint erklærede Løkke krise

EU-parlamentsvalget i 2014 var "en begmand fra vælgerne". Trods samme tilbagegang er kommunalvalget "flot".

EU-parlamentsvalget i 2014 var "en begmand fra vælgerne". Trods samme tilbagegang er kommunalvalget "flot". (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2017)
EU-parlamentsvalget i 2014 var "en begmand fra vælgerne". Trods samme tilbagegang er kommunalvalget "flot". (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN/Scanpix 2017)

København. Ved tirsdagens kommunalvalg gik Venstre 3,5 procentpoint tilbage. Præcis samme tilbagegang fik partiet ved valget til Europa-Parlamentet i 2014.

Dengang konkluderede Lars Løkke Rasmussen i en berømt tale, at Venstre var "i krise". Mens han måtte tørre sveden af panden med en klud, sagde han for rullende kameraer, at partiet havde fået "en begmand af vælgerne".

Kommunalvalget er derimod "et flot valg nogenlunde på niveau med sidste gang", lød statsministerens umiddelbare reaktion på valgaftenen.

Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) kalder resultatet hæderligt. Ikke prangende, men hæderligt. Og så mener han i øvrigt ikke, at tilbagegangen på 3,5 procentpoint ved de to valg kan sammenlignes.

Forskellen ligger i mandaterne, betoner han:

- Hvor mange mandater vi fik ud af parlamentsvalget, og hvor mange borgmesterposter får vi ud af kommunalvalget. Hvis du sammenligner de to, vil du konstatere, at der er en verden til forskel.

- Så lad os se på det samlede resultat i stedet for på en lille del af det. Jeg kan godt se, det andet er mere interessant, men det, der tæller for os, det er sådan set den indflydelse, vi får.

Ved parlamentsvalget i 2014 gik Venstre fra 20,2 til 16,7 procent af stemmerne og mistede et af tre mandater. Ved kommunalvalget gik partiet fra 26,6 til 23,1 procent og mistede 79 af 688 kommunalpolitikere.

- Jeg synes, du sammenligner pærer og bananer, og fred være med det. Men man må se på det samlede resultat.

Spørgsmål: Det er netop det, jeg gør, ved at sammenligne tilbagegangen på 3,5 procentpoint ved begge valg. Hvorfor er det at blande pærer og bananer?

- Fordi det ene er et valg til Europa-Parlamentet, hvor vi mister en tredjedel af vores mandater, og det andet er et kommunalvalg, hvor vi får en væsentlig større indflydelse, end vores procent af stemmerne egentlig umiddelbart tilsiger.

- Og hvor vi også vender tilbage til et niveau, der stadigvæk er højere end for fire år siden.

Venstre står til at få 36 borgmesterposter - med forbehold for, at ikke alle konstitueringer er faldet på plads endnu. Før var der 48 V-borgmestre, og 31 efter valget i 2009.

- Når vi ser på borgmesterposter, er det vores dårligste valg i fire år, og det kan jeg sådan set godt leve med, siger Ellemann-Jensen.

Kommunalvalget er Venstres dårligste i 28 år. Parlamentsvalget var det dårligste i 25 år. Derimellem fik Venstre i 2015 det dårligste folketingsvalg i 25 år. Det er tilbagegang ved tre valg i træk.

Men omstændighederne omkring de tre valg har været vidt forskellige. Modsat i dag var Løkke en meget presset mand op til valget i 2014.

Det kom nemlig i kølvandet på afsløringer af, at han havde fået betalt tøj for flere tusinde kroner. Det udløste et meget omtalt krisemøde i Venstres hovedbestyrelse, hvor det lykkedes Løkke at fastholde sin post.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.