Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF'ere stemmer Søvndal til tops

Det bliver som ventet den tidligere udenrigsminister, der står i spidsen for SF til valg i Region Syddanmark.

Søvndal klar til politisk comeback i Region Syddanmark.
Søvndal klar til politisk comeback i Region Syddanmark.

Tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er valgt som spidskandidat for SF til regionsrådsvalget i Region Syddanmark, oplyser DR Fyn og TV Syd.

Søvndal meddelte i midten af oktober, at han var klar til et politisk comeback.

Den tidligere partiformand og tidligere udenrigsminister havde ellers forladt den politiske scene på grund af helbredsproblemer.

Men når valget til regionerne finder sted næste år, vil han altså være at finde øverst på SF's liste i Syddanmark.

- Venstre står uden den store stemmesluger fra sidst, Carl Holst, så jeg tror, det er muligt at skabe en ny politisk situation i Region Syddanmark, siger Villy Søvndal til DR Fyn.

Nummer to på listen bliver Vicky Lorenzen fra Ringe, mens Ida Damborg fra Kolding bliver nummer tre.

Damborg fik egentlig flere stemmer ved afstemningen blandt medlemmerne end Lorenzen.

Men SF i Region Syddanmark har et princip om, at hvis nummer et på listen er jyde - som Søvndal - så skal nummer to være fynbo, oplyser TV Syd.

De 452 SF-medlemmer, der deltog i afstemningen, kunne afgive mellem tre og fem stemmer hver. 375 gav Søvndal en af deres stemmer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.