Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF vil undersøge myndigheders adgang til privat ejendom

Der er behov for at gennemgang af de mange tilladelser, danske myndigheder har til at gå ind på privat grund, mener SF. Der er dog flere gode grund til at sikre adgang, siger retsordfører.

Det er en god idé at se nærmere på de cirka 268 tilladelser, myndighederne har til at komme på uanmeldt besøg hos hr. og fru Jensen.

Det siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), efter en ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia har vist, at der de seneste år er sket en markant stigning i antallet af såkaldte hjemler i lovgivningen, der giver Skat og andre myndigheder adgang til privat ejendom uden retskendelse. På 12 år er tallet gået fra 185 til 268.

»Der er et behov for at få lavet en gennemgang,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Den holdning deles af Venstre, de Konservative og Liberal Alliance.

»Konsekvensen af udviklingen er, at princippet om boligens ukrænkelighed bliver undermineret, og derfor skal vi stoppe op og gennemgå alle de hjemler, man har givet i forhold til undtagelser, så vi kan få rullet nogle af de alt for mange undtagelser tilbage,« siger Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Karina Lorentzen Dehnhardt understreger dog, at det i flere tilfælde giver god mening af lade kontrollanter komme på uanmeldt besøg, uden en dommer skal sige god for det først.

»Vi skal naturligvis altid være opmærksom på, når myndighederne får direkte adgang til at kontrollere borgere og virksomheder uden en kendelse. Men omvendt må vi erkende, at der kan være behov for det i visse tilfælde. For eksempel giver det ikke mening, at fødevaremyndighederne skal varsle kontrol af restauranter,« siger hun.

SF-ordføreren påpeger desuden, at de mange hjemler er spredt ud på flere områder, og det derfor kan det være en udfordring at have et fuldstændigt overblik over sagen.

»Den største udfordring er, at der ikke er et samlet overblik, da det her er spredt ud over flere ministerier,« siger hun.

Ifølge Justitia er udviklingen med de øgede hjemler sket mere i centraladministrationen end fra politisk side. Karina Lorentzen Dehnhardt kan godt se pointen, men politikerne har stadig et ansvar.

»Det er dobbeltsidet, da det er er os politikere, der blåstempler lovgivningen, så begge har et ansvar,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.