Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF vil lovfæste krav om praktikpladser

Virksomheder lever ikke op til opgaven med at ansætte praktikanter, mener SF, som kræver sociale klausuler for at sikre praktikpladser til studerende på erhvervsuddannelser.

Det er langt fra godt nok, at danske virksomheder ikke ansætter de 11.000 studerende fra landets erhvervsuddannelser, der står uden praktikplads, når en ny rapport viser potentiale for mere end 33.000 ekstra pladser.

Det mener SFs arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen (SF), som derfor gerne vil have indført sociale klausuler i alle offentlige udbud, der forpligter virksomhederne til at tage en eller flere praktikanter ind.

»Man bør via lovgivning beslutte, at det offentlige - staten, regionerne og kommunerne - altid skal kræve, at der skal være ansat unge mennesker i praktik, når der bliver udbudt et arbejde fra det offentlige,« siger ordføreren.

Ifølge rapporten, som er udarbejdet for Undervisningsministeriet af analysefirmaet Deloitte, har kun hver fjerde virksomhed i dag ansat en lærling. Men hvis alle virksomheder med faglært arbejdskraft gjorde det samme, ville der være grobund for i alt 33.755 nye praktikpladser, konkluderer Deloitte.

Arbejdsmarkedsordføreren ser derfor rapporten som et stort udråbstegn og et tydeligt bevis på, at virksomhederne ikke selv kan løfte opgaven med at få sikret de studerende en praktikplads.

»Arbejdsgiverne er simpelthen ikke deres ansvar voksent. De er jo dobbeltmoralske, for de kræver, at der skal være veluddannet faglært arbejdskraft i en række situationer, når de har brug for det. Men det forudsætter jo, at de også selv bliver nødt til at hjælpe til med, at det sker,« siger Eigil Andersen.

SFeren mener, at kravet om sociale klausuler bør vedtages hurtigst muligt, så de 11.000 studerende - samt kommende praktiksøgende - kan få en elevplads.

»Vi kan jo ikke bare se på, at der er tusinder af unge, som slet ikke får den uddannelse, de burde have. Og når arbejdsgiverne ikke lever op til ansvaret, så bliver man nødt til at presse på fra det offentlige,« fastslår han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.