Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF vil gøre cykelstier mere sikre for skoleelever

SF vil bruge 600 millioner på sikre skoleveje. Men det er der ikke penge til, siger flere partier.

København. Det er usikkert for børn at bevæge sig ud i morgentrafikken på vej til skole.

Det mener SF, som foreslår, at der fra 2018-2020 afsættes 600 millioner kroner til at skabe sikrere skoleveje.

Beløbet skal kunne søges af kommunerne, der også selv skal stå for halvdelen af finansieringen til bedre trafikale forhold.

Ifølge SF's transportordfører, Karsten Hønge, vil det både øge trafiksikkerheden og give børnene en bedre start på skoledagen.

»På alle parametre er pengene givet ufatteligt godt ud, og 600 millioner vil være et fint spark,« siger han.

Både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti giver ret i, at sikkerhed i skoleområder er et meget vigtigt indsatsområde. De melder dog også om, at det er umuligt at gennemføre.

Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, kalder SF's udmelding for en »gratis omgang i sommervarmen«. Det skyldes, at alle ifølge ham ved, at der ikke er mulighed for at bruge flere penge på området.

Også Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er kritisk over for SF's timing af forslaget.

»Vi vil meget gerne have, at børnene skal cykle i skole. Det er simpelthen bare ikke muligt at finansiere i øjeblikket, og det ved SF også godt,« siger han.

Ifølge V-ordføreren er der allerede fokus på området, hvor han mener, at der er god plads til forbedring.

»Vi har nogle hængepartier rundt omkring, hvor der er farlige cykelveje til skolebørn. Når der kommer flere penge, skal vi investere i sikrere veje her,« siger han.

Der er allerede givet penge til bedre cykelforhold i år.

I februar vedtog er flertal uden om regeringen en cykelpulje på 100 millioner kroner, der skal fremme cyklisme og såkaldte supercykelstier.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.