Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF vil forhøje dagpengene de første to måneder

SF-formand Pia Olsen Dyhr bruger 1. maj-tale til at præsentere ti røde teser, blandt andet om højere dagpenge.

(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)
(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)

Vi skal have lappet hullerne i dagpengesystemet. Sådan lyder et af budskaberne i SF-formand Pia Olsen Dyhrs tale 1. maj.

- Det skal være muligt at leve af sine dagpenge. Det er jo derfor, at det hedder "dagpenge" og ikke "formiddagspenge", siger Pia Olsen Dyhr.

SF foreslår konkret, at dagpengene skal være 25 procent højere de første to måneder af ledighedsperioden. Det vil ifølge partiet svare til 4658 kroner ekstra om måneden før skat.

Forslaget er et af ti røde teser, som Pia Olsen Dyhr lancerer i sin 1. maj-tale. De øvrige lyder blandt andet, at "det er vigtigere med stærk velfærd, end et lavt skattetryk".

Og at "det er vigtigere, at syge og nedslidte behandles ordentligt, end at sørge for et fiktivt arbejdsudbud".

Den sidste tese i Olsen Dyhrs opremsning lyder: "En rød regering er bedre end en blå".

- Så længe vi har en regering, der prioriterer skattelettelser, billigere biler og landbrugets interesser over den helt almindelige lønarbejders livs- og arbejdsvilkår, miljøet og stærk velfærd, så får vi ikke et bedre samfund for de mange. Kun for de få, siger hun.

Pia Olsen Dyhr taler flere steder i hovedstadsområdet 1. maj. Dagen blev indledt hos 3F i Ballerup, og over middag er hun at finde i Fælledparken i København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.