Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF råber R og S op: »Det er sådan en skolegårdsretorik«

Centrumvenstre - S-R-SF - burde udarbejde fælles udlændingeudspil i stedet for at skændes, mener SF.

SF forsøger sig nu som mægler i den ophedede debat mellem Socialdemokraterne og de Radikale om udlændingepolitikken.

Zenia Stampe (R) kalder Socialdemokraterne for »hamrende usolidariske« og »rigmandsprotektionister«, mens Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen, svarer igen med at kalde de Radikale for rabiate og »helt på månen«.

SF mener, at skænderiet mest af alt minder om børn, der står og råber ad hinanden.

»Det er sådan en skolegårdsretorik, de bruger, hvor de skyder hinanden en masse motiver i skoene. Vi i SF er jo enige med de to partier på en række punkter. Det er meget ærgerligt for centrum-venstre samarbejdet, at de skyder på hinanden på den måde,« siger SFs integrationsordfører Jacob Mark.

Han siger, at SF anerkender, at Danmark ikke kan tage imod alle verdens flygtninge.

»Vi er på den ene side enige med Socialdemokraterne i, at antallet betyder noget, Men samtidig er nogle af de stramninger af reglerne for familiesammenføring og den smykkelov, som Socialdemokraterne har været med til, ikke vejen frem i forhold til at lave en solidarisk flygtningepolitik,« siger Jacob Mark og tilføjer:

»I SF står vi midt imellem og synes, at det er en meget uskøn debat, de to partier har med hinanden.«

SF har dog svært ved at følge Zenia Stampe i, at det er usolidarisk at overlade det til fattige lande som Libanon og Jordan at tage sig af den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig med den begrundelse, at det danske velfærdssamfund ikke er indrettet til stor indvandring fra ikke-vestlige lande.

»Socialdemokraterne har stemt for nogle stramninger, som er usolidariske. Men omvendt betragter jeg ikke den politik, vi fører som rigmandsprotektionisme. Vi tager jo forholdsvis mange flygtninge i forhold til andre lande. Problemet er, at Danmark bruger alt for få penge på at hjælpe Syrien og Syriens nabolande. Og det er vi jo enige om. Så i stedet for at stå og skændes og skyde på hinanden, burde vil lave et fælles udspil fra centrum-venstre,« siger Jacob Mark og tilføjer:

»Hvis man konstant fokuserer på de ting, man ikke kan enes om, går det jo galt. Vi er enige om bedre integration, at man ikke skal spærre folk inde på centre, og at vi er imod fattigdomsydelser. Det kunne man jo starte med i stedet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.