Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF-ordfører: Rokaden er ikke vild og voldsom

Ifølge SFs politiske ordfører, Jonas Dahl, har partiet med sin rokade styrket sig frem mod det kommende folketingsår og muligvis et valg.

SF's politiske ordfører, Jonas Dahl.
SF's politiske ordfører, Jonas Dahl.

Dagen efter Socialdemokraternes ordførerrokade har SF ligeledes valgt at rykke rundt på posterne i partiet. Dog i mindre omfang.

Ifølge partiets politiske ordfører, Jonas Dahl (SF), er rokaden med til at skærpe SF frem mod den kommende politiske sæson samt det folketingsvalg, der senest skal afholdes om to år.

»Vi har flyttet rundt på nogle poster for at få det optimale ud af vores gruppe. Det er ikke fordi, det er en vild og voldsom rokade, men vi har gerne villet flytte en smule rundt på nogle poster,« siger Jonas Dahl.

Rokaden betyder blandt andet, at tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) får nyt job i folketingsgruppen. Han bliver således ny forsvarsordfører for regeringspartiet - en post han i øvrigt overtager fra Jonas Dahl.

Samtidig overtager Özlem Cekic, der i forvejen er SFs sundhedsordfører, posten som ligestillingsordfører fra Pernille Vigsø Bagge (SF).

Cekic fik sidste år frataget alle sine ordførerposter, da hun nægtede at støtte regeringens aftale med de borgerlige partier om en skattereform, men hun blev siden taget til nåde med posterne som psykiatri- og sundhedsordfører og nu posten som ligestillingsordfører.

Ifølge Jonas Dahl vil Cekic udgøre en vigtig brik i SF i den kommende tid, og hun fortjener sit nye ordførerskab.

»Özlem har arbejdet loyalt og meget grundigt med tingene i det seneste års tid, og det er klart, at vi har brug for alle kræfter nu frem mod både kommunalvalget og folketingsvalget.«

Karina Lorentzen (SF), der i forvejen bestrider en række ordførerposter, bliver ny klimaordfører, og det er et centralt område for partiet, understreger Jonas Dahl.

»Det er klart, at miljøområdet er et vigtigt område for SF. Karina har gjort det rigtig godt, men hun har også haft et ønske om ikke kun at sidde med det retspolitiske,« siger den politiske ordfører.

Jonas Dahl vil ikke love, at det er sidste gang, man ryster posen i partiet frem mod valget, men han er tilfreds med det hold, der nu er sat.

Rokaden i SF kommer efter sidste uges regeringsrokade, hvor flere ministre fik nye arbejdsopgaver.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.