Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF om røde linjer: Lad os fokusere på at vælte Løkke

Det er bedre at styrke samarbejdet frem for at planlægge en rød regerings endeligt, mener SF's gruppeformand.

»Jeg synes, Enhedslisten, Alternativet og SF fælles skulle bruge mere tid på at diskutere, hvad der skal til for at vælte Lars Løkke og på at få skabt et nyt rødt og grønt projekt,« siger Jacob Mark.
»Jeg synes, Enhedslisten, Alternativet og SF fælles skulle bruge mere tid på at diskutere, hvad der skal til for at vælte Lars Løkke og på at få skabt et nyt rødt og grønt projekt,« siger Jacob Mark.

Enhedslisten bruger for meget tid på at snakke om "røde linjer", der kan få dem til at trække støtten til en fremtidig rød regering.

I stedet bør hele venstrefløjen stå sammen for at få væltet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) af pinden.

Sådan lyder det fra SF's gruppeformand, Jacob Mark, der er med ved Enhedslistens årsmøde i Korsgadehallen i København.

»Jeg kan mærke, at der på det her årsmøde er rigtig meget behov for at diskutere, hvornår man skal vælte Mette Frederiksen,« siger han.

»Men når jeg vågner om morgenen, så er det første, jeg tænker på, hvordan vi får væltet Lars Løkke.«

På årsmødet er der lagt op til en diskussion af, hvilke våben Enhedslisten i fremtiden kan tage i brug for at få indflydelse på en rød regering. Det gælder også muligheden for at vælte en socialdemokratisk statsminister.

Spørgsmål: Gør det dig ikke bekymret for et fremtidigt rødt samarbejde, at der bliver diskuteret så meget om røde linjer?

»Jeg synes, Enhedslisten, Alternativet og SF fælles skulle bruge mere tid på at diskutere, hvad der skal til for at vælte Lars Løkke og på at få skabt et nyt rødt og grønt projekt,« siger Jacob Mark.

»Og det tror jeg godt, vi kan. Jeg tror godt, vi kan investere mere i klima og i uddannelse, og jeg tror også godt, vi kan blive enige om det.«

Gruppeformanden forklarer, at SF i tiden frem mod næste valg vil forsøge at arbejde for et tættere samarbejde på venstrefløjen.

»Vi vil selvfølgelig prøve at sikre, at man mødes på tværs af partierne lige fra Enhedslisten til Socialdemokratiet,« siger han.

»Det prøver vi sådan set også i de løbende forhandlinger inde i Folketinget, fordi vi tror, at det vigtigste for os i rød blok er at vise, at der er et alternativ til Lars Løkke og hans sparekurs.«

Jacob Mark afviser, at SF selv skulle ligge inde med nogle røde linjer. Partiet har dog også nogle krav til en kommende rød regering.

»Vi har været optaget af at sikre, at man kan få SF politik igennem, derfor har vi også sagt meget klart, at vi skal have afskaffet kontanthjælpsloftet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.