Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF og Radikale vil holde somaliere i Danmark

Det er "urimeligt", at regeringen vil sende somaliere hjem, mener SF, mens De Radikale er "betænkelige".

Arkivfoto. Det er "urimeligt", at regeringen vil sende somaliere hjem, mener SF, mens De Radikale er "betænkelige".
Arkivfoto. Det er "urimeligt", at regeringen vil sende somaliere hjem, mener SF, mens De Radikale er "betænkelige".

Det er hverken rimeligt eller forsvarligt, at regeringen vil hjemsende 800 somaliere på grundlag af en rapport fra Udlændingestyrelsen, hvis delegation i Somalia ifølge Politiken kun var én dag i Mogadishus lufthavn.

Det siger SF's flygtninge- og integrationsordfører Holger K. Nielsen i en skriftlig kommentar.

- Det er kritisabelt, at det foregår på et så tyndt grundlag, og at den danske regering samtidig vælger at overhøre FNs advarsler, siger Holger K. Nielsen.

Fire somaliere er sendt hjem, mens myndighederne vurderer 800 somalieres opholdstilladelser.

Der rapporteres ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat UNHCR om drab, vold og tvangsrekruttering af børn i Somalia, påpeger han.

- Regeringen bør lægge langt mere vægt på FNs rapporter i stedet for at hjemsende somaliere til en uvis skæbne, siger Holger K. Nielsen.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, finder det "betænkeligt", at regeringen vil hjemsende somaliere efter rapporten, når delegationen kun tilbragte én dag i hovedstaden Mogadishu.

- Der er grund til at genoverveje beslutningen. Jeg finder det betænkeligt, at delegationen ifølge Politiken kun tilbragte en dag i landet. Man burde lytte til advarslerne fra FN's Flygtningehøjkommissariat, siger Sofie Carsten Nielsen.

- FN's advarsler burde også lægges til grund. Jeg skal som folketingsmedlem ikke være sagsbehandler om forholdene i Somalia. Det ansvar ligger hos Udlændingestyrelsen og Inger Støjberg som minister.

Sofie Carsten Nielsen mener, at Inger Støjberg skal forklare, hvorfor Udlændingestyrelsens delegation kun tilbragte én dag i Somalia. Og hvorfor regeringen overhører FN's advarsler mod at hjemsende somaliere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.