Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF og Enhedslisten bakker op om fagbevægelsens dagpengekrav

SF og Enhedslisten roser princip-forslag fra LO-fagbevægelsen for et nyt dagpengesystem.

Både SF og Enhedslisten bakker op om dagpengekravene.
Både SF og Enhedslisten bakker op om dagpengekravene.

LO og FTF får opbakning fra SF og Enhedslisten til fagbevægelsens oplæg til ni principper for et nyt dagpengesystem.

»Det er et fornuftigt udspil fra LO og FTF. Vi har brug for, de spiller ud med nogle principper, og jeg håber, regeringen vil lytte til dem, da de peger i en fornuftig retning,« siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl (Ø).

I et endnu ikke offentliggjort notat udarbejdet af LO, som Berlingske er i besiddelse af, oplister LO-fagbevægelsen ni punkter for et nyt dagpengesystem.

Ifølge Berlingskes oplysninger har FTF tilsluttet sig principperne, som dermed møder opbakning fra to hovedorganisationer, som i alt repræsenterer omkring 1,5 millioner lønmodtagere.

SFs leder, Pia Olsen Dyhr (SF), roser også udspillet.

»Jeg synes, det er rigtig positivt, at den samlede fagbevægelse nu kommer med et bud på, hvordan vi løser dagpengeproblemet,« siger hun og understreger, at SF går efter at få løst dagpengeproblemet så hurtigt som muligt.

SF lancerer onsdag selv en stor dagpengekampagne kaldet »Det dagpengeproblem, du kender« med henvisning til Socialdemokraternes kampagne »Det Danmark, du kender« fra tidligere i år.

Dagpengespørgsmålet har sat regeringen under pres på grund af blandt andet kritik af manglende justering af genoptjeningskravet.

SR-regeringen har meldt ud, at en kommission efter valget skal komme med sine anbefalinger på området.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.