Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF: Ministeren må på banen efter ny kritik af politiets indsats

Det tegner sig et kritisk billede af politiets håndtering af terrorangrebet i København, mener SF, der vil have justitsminister Mette Frederiksen på banen.

Om få uger ventes Rigspolitiet at aflevere deres redegørelse af de hektiske timer under og efter terrorangrebet mod København i midten af februar, men allerede nu tegner der sig et problematisk billede af myndighedens håndtering, siger SF.

Onsdag aften kom det frem, at en af de to betjente, der natten til 15. februar blev såret af Omar El-Hussein i Krystalgade, ikke havde fået den fornødne oplæring i at betjene den MP5-maskinpistol, betjentene var bevæbnet med den aften. Det fremgår af en aktindsigt, TV2 Nyhederne har fået.

Det bekymrer hos SF.

»Vi må sige, at de ting, der begynder at komme frem, det ser ikke for godt ud. Det er jo ret alvorligt, hvis man har sendt betjente ud på en bevogtningsopgave, som ikke har sin træning i orden. Det er ret alvorligt,« siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Hun opfordrer samtidig justitsminister Mette Frederiksen (S) til at komme på banen.

»Det tyder på, at der er sket nogle alvorlige fejl, og de her ting hænger lidt i luften. Derfor synes jeg, at ministeren må træde frem og kommentere det her, det er ikke værdigt med radiotavsheden,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun slår dog samtidig fast, at langt de fleste svar skal gives i den redegørelse, der ventes at komme i starten i maj.

»Jeg var selv med til at få lagt pres på regeringen for at få den her redegørelse. Vi skal bruge den, og vi ønsker, den kommer hurtigt. Det skal jo fortælle os, hvordan politiets indsats var den aften. Der har floreret en masse påstande, der tyder på, at der var ting, der ikke fungerede helt godt,« mener SF-ordføreren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.