Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF: Løkkes storebæltsrabat er valgflæsk

Finansordfører Jonas Dahl fra SF beskylder Lars Løkke Rasmussen for at lefle for bropendlere i stedet for at sikre en grøn, kollektiv trafik, der kommer hele landet til gavn.

Lars Løkke Rasmussen (V) blæser på den kollektive trafik og leverer i stedet valgflæsk til 1.000 bilister, når han vil gøre det 40 procent billigere for pendlere at komme over Storebælt.

Sådan siger Jonas Dahl (SF), finansordfører for SF, efter Venstres formand i et debatindlæg i Fyens Stiftstidende har foreslået, at prisen på et pendlerkort for bilister sættes ned fra 3.920 kroner om måneden til 3.000 kroner, mens skattefradraget for bropendlerne øges.

»Jeg synes, dette forslag lugter langt væk af valgflæsk. Det er fint, man gerne vil skabe en mere effektiv trafik mellem landsdelene, men i mine øjne handler det om, hvordan alle landsdele i Danmark bliver bedre forbundet,« siger Jonas Dahl til Berlingske Nyhedsbureau.

»Det handler om kollektiv trafik og hurtigere tog til danskerne, så man kan pendle mellem landsdele. Det handler derimod ikke om at give 1.000 bilister en særlig skattegodtgørelse og sænke deres billetpris over Storebælt. Den rabat er der nok flere danskere, der gerne vil have,« siger han.

Venstre slår fast, at man efter næste folketingsvalg vil indkalde forligsparterne bag Storebæltsbroen for at forhandle besparelsen hjem. Forligsparterne tæller De Konservative, som er positivt stemt over for forslaget og ønsker at gå endnu længere, samt Socialdemokraterne, som ifølge transportordfører Rasmus Prehn (S) vil se på forslaget.

SF vil dog gøre alt for, at besparelsen ikke bliver gennemført.

»Jeg kan simpelthen ikke se begrundelsen for at sænke afgiften over Storebælt for en særlig gruppe bilister, der gerne vil billigere over broen. SF vil kæmpe for, at den kollektive trafik styrkes i stedet for,« siger Jonas Dahl og fortsætter:

»Lars Løkke lefler for nogle enkelte pendlere, men lad os nu skabe en bedre mobilitet i hele landet. Det skal være nemmere at tage et job lidt væk fra sin bolig, så man kan pendle, og det skal gøres ved at styrke den grønne, kollektive trafik. På det område har Venstre og Lars Løkke ingen svar,« siger han.

Ifølge Fyens Stiftstidende er det cirka 1.000 personer, der dagligt pendler over Storebæltsbroen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.