Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF kræver særligt fokus på gæld fra rige udlandsdanskere

Folketingets skatteordførere skal torsdag diskutere inddrivelse af gæld til det offentlige med ministeren.

ARKIVFOTO. Der skal sættes en særlig indsats i gang for at inddrive gæld fra rige udlandsdanskere, siger skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).
ARKIVFOTO. Der skal sættes en særlig indsats i gang for at inddrive gæld fra rige udlandsdanskere, siger skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Inddrivelse af gæld til det offentlige er hovedemnet på dagsordenen, når Folketingets skatteordførere torsdag eftermiddag mødes med skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Ordførerne blev for nylig præsenteret for en rapport, der anslår, at stat og kommuner må vinke farvel til op mod 80 milliarder kroner, som borgere og virksomheder skylder det offentlige.

SF har et overskyggende budskab med til skatteministeren. Der skal sættes en særlig indsats i gang for at inddrive gæld fra rige udlandsdanskere, siger skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

»Hvis vi i SF skal diskutere inddrivelse og restancer af gæld til det offentlige, så skal vi have et særligt fokus på rige udlandsdanskere, som har betalingsevnen, men som gemmer sig i udlandet.«

»Fordi en ting er, at nogle skyldnere ikke har salt til et æg. Men mangemillionærer kan jo betale. Dem vil vi have en særskilt kontrolopgave på, for det kan ikke være rigtigt, at de skal slippe,« siger hun.

Det er vigtigt at skelne mellem, om det drejer sig om en enlig mor, der ikke kan betale licens, eller om det er en mangemillionær, der opholder sig i Schweiz, lyder det.

Danskernes gæld til det offentlige er i omegnen af 100 milliarder kroner.

Men heraf må stat og kommuner vinke farvel til op mod 80 milliarder kroner, som borgere og virksomheder skylder i skat, parkeringsafgifter, fartbøder, moms og licens, men som ikke kan inddrives.

Det vurderer revisionsfirmaet PwC i rapporten, som ifølge Politiken var bestilt af Skatteministeriet.

SF har ikke nogen konkrete bud på, hvordan det skal lade sig gøre at hente gælden hjem fra udlandet.

»Man kommer langt, hvis man prioriterer et område. Det vil vi kræve, at man gør. Og så vil vi spørge ind til, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre - om det skal være en slags taskforce,« siger skatteordføreren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.