Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF: Hvis østarbejderne kan få jobbet, kan nydanskerne også

Der er behov for at få flere nydanskere ud i de job, som østeuropæerne har overtaget herhjemme, påpeger SFs integrationsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hvis flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde i Danmark, så er det oplagt, at det bliver på bekostning af østarbejderne.

Det fastslår SFs integrationsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), der som et af punkterne i et nyt integrationsudspil konkret foreslår, at man kortlægger, hvilke brancher østarbejderne har vundet indpas i, hvorefter man fokuserer på, at man få flere nydanskere ud i de samme jobs.

»Det er ikke en hetz mod østarbejderne, men det er meget nedslående, at vi med vores integrationsindsats ikke er lykkedes med at give de mange flygtninge og indvandrere fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi ved, at mange af de job, som østarbejdere varetager, der er barrierne lidt lavere, og det er en god mulighed for at få nydanskerne ind på arbejdsmarkedet,« siger ordføreren.

Hun peger på, at man i flere kommuner med succes allerede har forsøgt sig med såkaldte branchepakker, hvor det offentlige skræddersyr uddannelsesforløb for nydanskere, der matcher det behov, virksomheder har.

»Vi har i for høj grad sagt pakket vores nydanskere ind i vat og sagt: Det er synd for dig. Der skal vi turde mere, for det er helt afgørende for integrationen, at de kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger udlændingeordføreren.

Og der er det oplagt at kigge mod de ufaglærte brancher, hvor det mange steder eksempelvis ikke er et krav, at man kan sproget til perfektion.

»Vi skal være rigtig glade for, at østarbejderne har løst mange af de funktioner, og at de har hjulpet i de ydre områder, hvor der har været behov for forstærkning. Men vi må også erkende, at vi har en stor gruppe nydanskere, der mangler et arbejde. Det er nærliggende, at de vil kunne klare det samme arbejde,« siger hun.

Udspillet består i alt af seks punkter og indeholder blandt andet også forslag om at oprette en jobbørs for indvandrere, ligesom partiet konkret vil arbejde for, at endnu flere indvandrerkvinder kommer ud på arbejdsmarkedet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.