Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SF afviser massiv overvågning af danskerne på nettet

SF ser meget skeptisk på Rigspolitiets planer om at genindføre overvågning af danskeres færden på internettet. Det er voldsomt, lyder det fra partiets retsordfører.

Alle danskeres internetadfærd skal ikke overvåges i kampen mod kriminalitet, hvis det står til SF.

Partiets retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), ser skeptisk på, at Rigspolitiet med Justitsministeriets velsignelse ifølge Berlingske har planer om at genindføre den såkaldte sessionslogning, som gør det muligt for politiet at kigge enhver over skulderen, når de bruger internettet.

»Det er voldsomt at kaste et meget stort fiskenet ud over en hel befolkning, og jeg synes ikke, politiet har sandsynliggjort særlig godt, at det her er et effektivt og virksomt redskab. Det har været utroligt få sager, man har fået ud af den meget massive logning, man har lavet hidtil,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt og fortsætter:

»Før vi har sandsynliggjort det og kan lave et meget mere præcist indgreb, som er mere målrettet kriminelle og deres aktiviteter, så er jeg altså meget meget skeptisk over for at genindføre logning.«

Meldingen kommer efter, at Berlingske har fået indsigt i dokumenter fra møder i Rigspolitiet, hvor teleindustrien har været inviteret. Her fremgår det, at Rigspolitiet vil have mulighed for at gemme detaljerede oplysninger om, hvad alle danskere laver på internettet.

Sessionslogning blev ellers afskaffet for mindre end syv måneder siden af daværende justitsminister Karen Hækkerup. Det skete desuden i kølvandet på, at EU-domstolen i april 2014 afsagde en dom, som fastslog, at EUs logningsdirektiv stred imod EUs charter om grundlæggende rettigheder, skriver Berlingske. Og Rigspolitiet vil gerne gemme langt mere data end tidligere.

I SF opfatter Karina Lorentzen Dehnhardt det som et »mærkeligt træk«, at Rigspolitiet og Justitsministeriet tilsyneladende arbejder på at indføre mere masseovervågning af danskerne, når man lige har afskaffet det. Hun afviser dog ikke at se på redskaber, som er målrettet til at fange folk, som begår kriminalitet.

Ønsket fra Rigspolitiet kommer forud for en ventet revision af logningsreglerne, som regeringen har forpligtet sig til at lave i år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.