Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Selvkørende biler ruller snart på vejene i forsøgsordning

Der er bred opbakning til kontrollerede forsøg med selvkørende biler. Forsøget starter 1. juli.

Se mere
Selvkørende biler har bred opbakning i folketinget. Her ses en af Googles selvkørende og førerløse modeller.
Selvkørende biler har bred opbakning i folketinget. Her ses en af Googles selvkørende og førerløse modeller.

Et bredt politisk flertal i Folketinget har tirsdag middag stemt for transportminister Ole Birk Olesens (LA) lovforslag, der åbner for en forsøgsordning med selvkørende biler.

I forsøgsordningen bliver særligt kontrollerede forsøg med selvkørende biler tilladt på de danske veje.

Ifølge Ole Birk Olesen kan den selvkørende teknologi give os et helt nyt syn på, hvad en bil er og kan bruges til.

- Den gradvise automatisering af bilerne kan på længere sigt øge samfundets mobilitet, vækst og produktivitet, samtidig med at det kan blive mere sikkert at færdes i trafikken for fodgængere, cyklister, passagerer og andre trafikanter, siger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Lovforslaget åbner for kontrollerede forsøg med selvkørende biler, hvor forsøgene er afgrænset med hensyn til testperiode og omfanget af vejstrækninger.

Desuden ses alle ansøgninger om at gennemføre forsøg på de danske veje grundigt efter i sømmene af en uvildig ekspert, vejmyndigheder, Færdselsstyrelsen og politiet, før ministeren giver tilladelse til, at selvkørende biler kommer ud på vejnettet.

Desuden inddrages Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg i beslutningen ved hvert enkelt forsøg.

- Disse betingelser skal sikre, at forsøg med selvkørende biler på de danske veje sker under kontrollerede forhold, siger transportminister Ole Birk Olesen.

- Det er nemlig altafgørende, at vi har fokus på trafiksikkerheden, og derfor skal alle forsøg levere dokumentation for, at der ikke kommer til at foregå noget, som kan bringe trafiksikkerheden i fare.

Forsøgsordningen træder i kraft den 1. juli 2017, hvor ansøgningsprocessen går i gang.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.