Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Selv om man giver en gris læbestift på, så er det stadig en gris«

Politisk ugepost: Blandt de ting, som står tilbage fra denne uge i dansk politik, er regeringens lækkede planer om skattelettelse. En uenighed om truslen fra øst. Og en bandekonflikt, der er svær at få greb om.

Politiken skrev denne uge - og på baggrund af lækkede dokumenter - at regeringen har planer om at lette skatter og afgifter for op imod 22. milliarder kroner. Spørger man Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, så forsøger regeringen at fuppe sig til topskattelettelser. 
Politiken skrev denne uge - og på baggrund af lækkede dokumenter - at regeringen har planer om at lette skatter og afgifter for op imod 22. milliarder kroner. Spørger man Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, så forsøger regeringen at fuppe sig til topskattelettelser. 

Velkommen tilbage til den politiske ugepost.

Den kan på én gang bruges til at få opsummeret nogle af ugens vigtigste politiske begivenheder og til at dulme dårlig samvittighed, hvis livet simpelthen kom i vejen for samme.

Uge 34 kan blandt andet sammenfattes som et tilløb.

Regeringen vil lette skatten med 22 milliarder

I næste uge præsenterer VLAK-regeringen en række økonomiske planer, der vil præge efteråret.

Tirsdag præsenterer regeringen ifølge planen sit forslag til finansloven for 2018. Onsdag lanceres en vækstpakke, herunder med forslaget om billigere rejse over Storebælt. Og så skydes de politiske forhandlinger en ny skattereform i gang torsdag med regeringens præsentation.

Men allerede torsdag tyvstartede Politiken og skrev på baggrund af interne regeringsdokumenter, at regeringen vil lette skatter og afgifter for op imod 22 mia. kr.

Regeringens planer - der er sendt mellem forskellige ministerier og lækket til Politiken undervejs - indebærer bl.a. følgende:

  • At loftet over beskæftigelsesfradraget skal droppes, så marginalskatten sænkes – skatten på den sidst tjente krone - med 2,7 procentpoint.
  • At topskattegrænsen, der i 2022 skal rykkes indkomster på 467.000 kr., skal gælde allerede fra 2018.
  • At registreringsafgiften laves om til en flad på 100 pct. af en bils værdi.
  • At der indføres et nyt og endnu ukendt jobfradrag målrettet lave indkomster
  • Og at det såkaldte håndværkerfradrag gøres permanent og i højere grad målrettes serviceydelser.

Regeringen har ikke villet kommentere oplysningerne, herunder om der lægges op til den historiske skattelettelse, som Anders Samuelsen, Liberal Alliances politiske leder, bebudede, da han forrige søndag opgav kravet om fem procentpoints lettelse af topskatten.

Til gengæld har den liberale tænketank Cepos foretaget en beregning for Berlingske, der viser, at forslaget om at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget vil give en endnu større skattelettelse til personer med høje lønninger, end hvis man sænker topskatten med 2,7 procentpoint. Og at en person, der tjener fem millioner kroner om året, vil få en skattelettelse, der er fem gange større end det, som V-regeringens forslag til en 2025-plan sidste år lagde op til, og som Dansk Folkeparti havde svært ved at sluge.

At dømme efter reaktionen i samme artikel fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, skal Lars Løkke ikke nødvendigvis forvente et lettere forhandlingsforløb i denne omgang.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, formulerede sit syn på de lækkede planer således:

»Regeringen forsøger at snyde på vægtskålen. Selv om man giver en gris læbestift på, så er det stadig en gris, og det her er skattelettelser, som endda giver endnu større bingo til dem, der tjener allermest.«

I øvrigt vil regeringen have flere helt almindelige danskere ind på arbejdsmarkedet ved hjælp en såkaldt aktiesparekonto. Den skal gøre det muligt at investere op til 500.000 kr. i danske virksomheder med en beskatning på 1,25 pct. I Børsen beroligede erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at pengene ikke er låst:

»Hvis man f.eks. vil købe en lækker Lamborghini, så må man godt gøre det, fordi det er ens egne penge.«

Det udløste en hån – herunder fra Nicolai Wammen om at Bugatti-Brian slår til igen - og en beklagelse fra ministeren selv:

Skal vi frygte russerne?

En anden stor politisk dagsorden, der tages tilløb til, er det kommende forsvarsforlig, der skal ruste Danmark mod truslen fra øst. Især forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har advaret vedholdende om, at russisk aggression inkluderer mobilisering mod Baltikum og endda hackerangreb mod Danmark.

Men et mindre dystert syn på sagen lød mandag fra Danmarks ambassadør i Rusland, Thomas Winkler.

I en kronik i Berlingske påpeger han, at Ruslands præsident Putin næppe har interesse i en konfrontation med NATO-land. Og at Ruslands militære budget udgør 48 mia. dollar om året, mens NATOs er på 915 mia. dollar.

»Rusland, herunder præsident Putin, er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sine militære kapaciteter, bare fordi de er der. Svaret på spørgsmålet, hvorfor Rusland skulle vælge at anvende sine militære kapaciteter, bliver derfor en helt central del af den nødvendige og grundige analyse, som må gå bag om både de røgslør, som man fra russisk side lægger ud, og koldkrigsrygmarvsreaktioner fra alle sider,« skriver ambassadøren.

Regeringen har afholdt sig fra at gå ind i diskussionen med ambassadøren. Og så alligevel ikke helt. Torsdag udsendte Statsministeriet en pressemeddelelse i anledning af, at statsministeren fredag besøgte Fighter Wing Skydstrup. Her trænes i øjeblikket til, at Danmark fra januar 2018 sender fire F-16-kampfly og 60 mand til Baltikum med at hjælpe med at sikre suveræniteten over landenes luftrum. Samtidig sender Danmark ca. 200 mand til Estland som en del af NATOs fremskudte tilstedeværelse. Og det forklarer Lars Løkke Rasmussen ifølge pressemeddelelsen således:

»Truslen fra øst er reel og tiltagende. Over for Rusland skal vi udvise en stålfast vilje. Derfor tager Danmark et stort ansvar for at sikre NATO-alliancens medlemmer mod truslen fra blandt andet Rusland.«

I løbet af efteråret præsenterer regeringen sit forslag til forsvarsforliget 2018-2022.

Salg af Maersk Oil kan gøre Danmark grønnere

Men ugen bød også på et punktum med et historisk swung.

A.P. Møller-Mærsk oplyste mandag, at virksomheden har solgt sit olie- og gasselskab, Maersk Oil, til den franske oliegigant Total for 47 mia. kr. Det kapitel begyndte i slutningen af 1950erne for bl.a. at holde et tysk selskab ude og endte som et guldæg, da priserne på olie og gas eksploderede i 1970erne.

Gennem årene har myterne om dansk naivitet i forhold til Nordsø-olien hængt ved. En af de mest sejlivede er anekdoten om, at daværende finansminister Per Hækkerup (S) havde fået for meget at drikke, da grænsedragningen mod Norge skulle trækkes, men det er altså en myte.

Salget af Maersk Oil kan også få betydning for dansk politik. Blandt andet kan det præge den i mere grøn retning argumenterede Jakob Nielsen, Altingets chefredaktør:

»Fra grønne organisationer lyder der en stadig stærkere opfordring til, at Danmark går forrest i den globale klimakamp ved at lade nogle af oliereserverne i Nordsøen forblive i undergrunden.
I dag er det et marginalt synspunkt, der kun fører til let hovedrysten på Christiansborg. Pengene fra Nordsøen luner fortsat i finansloven. Og hvorfor lade olie ligge, hvis den så bare skal købes i Rusland eller Saudi Arabien, lyder modspørgsmålet.
Men det er langt fra sikkert, at stemningen er den samme i morgen. Og den dag, politikerne måtte ønske at skrue ned i Nordsøen, er det nu blevet langt nemmere, fordi man ikke nødvendigvis rammer A.P. Møller-Mærsks kerneforretning ved at gøre det.«

Nøglen til Christiansborg

En fjerde diskussion fra ugen handler om, hvordan folk udefra kan købe sig adgang til Christiansborg.

I DRs ugentlige radioprogram Slotsholmen kan man høre, hvordan Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, i årevis kæmpede for at få oprettet et nationalt ressourcecenter for blinde og svagtseende. Først da formanden betalte et lobbybureau omkring 100.000 kr. for at hjælpe ham med at få adgang til politikerne på Christiansborg, lykkedes kampen. Eksemplet er udtryk for en større tendens, som beskrives og forklares i Slotsholmen.

»Nørrebro er tabt!«

Endelig præger bandekrigen i København fortsat dansk politik. Regeringen præsenterede for nylig sit forslag til endnu en bandepakke, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har bedt Rigsadvokaten undersøge muligheden for at forbyde banden Loyal to Familia, der spiller en hovedrolle i konflikten.

Denne uge skrev Jyllands-Posten, at der på Christiansborg tegner sig et flertal for at udvise kriminelle udlændinge. Det er på baggrund af Socialdemokratiets forslag om at afskaffe de betingede udvisninger, som en dømt udlænding kan slippe med, hvis domstolen finder, at en udvisning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er faktisk sket to gange med lederen af Loyal to Familia, Shuaib Khan.

I konfliktens epicenter på Nørrebro har Københavns Kommune indstillet parkeringskontrollen i visse dele af bydelen. Og fredag meddelte Anklagemyndigheden i København, at den forsøger at få Shuaib Khan udvist fra Danmark i en sag, hvor han er anklaget for at true en betjent på Blågårds Plads på Nørrebro.

I mellemtiden besøgte Nye Borgerliges Pernille Vermund og Mette Thiesen denne uge Nørrebro. Pernille Vermund er formand for Nye Borgerlige, og Mette Thiesen har været konservativt byrådsmedlem i Hillerød, men skiftede tidligere på sommeren til Nye Borgerlige.

Deres konklusion lød kort og bastant på Facebook:

»Nørrebro er tabt!«

Fredag uddybede Pernille Vermund synspunktet i dette blogindlæg:

Ikke desto mindre indvender københavnere og borgere på Nørrebro, at hendes konklusion er noget forhastet.

Måske kan man konkludere, at skillelinjen mellem land og by - som i høj grad definerer politik i disse år - i et vist omfang også går mellem København og Nordsjælland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.