Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Seks eksministre skal afhøres af Tibet-kommission

Villy Søvndal, Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard indkaldes til afhøring om kinesiske statsbesøg.

Holger K. Nielsen er blandt de seks ministre, som en undersøgelseskommission vil tale med. Den undersøger, hvorfor politiet skred ind over for Tibet-aktivister under kinesiske statsbesøg (arkivfoto). Scanpix/Nikolai Linares
Holger K. Nielsen er blandt de seks ministre, som en undersøgelseskommission vil tale med. Den undersøger, hvorfor politiet skred ind over for Tibet-aktivister under kinesiske statsbesøg (arkivfoto). Scanpix/Nikolai Linares

København. Seks tidligere ministre og to forhenværende chefer i Politiets Efterretningstjeneste (PET) står på den liste af personer, som en undersøgelseskommission vil stille spørgsmål.

Det er Tibet-kommissionen, som har udvidet listen af personer, der skal afhøres.

Kommissionen skal finde ud af, hvorfor Københavns Politi besluttede at gribe ind mod borgere, der ville vifte med Tibets flag under flere kinesiske statsbesøg.

Afhøringerne ventes at blive indledt i november.

På listen står blandt andre tre forhenværende udenrigsministre: Den radikale Martin Lidegaard samt SF'erne Villy Søvndal og Holger K. Nielsen.

Også tre socialdemokrater, der har hersket over Justitsministeriet, skal besvare spørgsmål. Det er Mette Frederiksen, Morten Bødskov og Karen Hækkerup.

Hele syv topfolk fra PET skal ligeledes indfinde sig hos undersøgelseskommissionen, der har til huse på Fremtidsvej i Søborg.

Blandt dem er Jacob Scharf og Jens Madsen, der begge har stået i spidsen for efterretningstjenesten.

Også to ambassadører, Claus Grube og Klavs A. Holm, samt Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen, er indkaldt.

Dette gælder i øvrigt også departementschef Christian Kettel-Thomsen fra Statsministeriet.

Kommissionen blev nedsat sidste efterår, da det stod klart, at politiet havde vildledt Justitsministeriet og dermed også Folketinget om indsatsen ved kinesiske besøg.

Det er op til landsdommer Tuk Bagger og de øvrige medlemmer af kommissionen at afdække forløbet.

Kommissionen skal desuden vurdere, om nogen kan drages til ansvar.

I forvejen efterforsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed, om politifolk kan sigtes for at have overtrådt straffeloven. Det er Statsadvokaten i København, der skal beslutte, om en eller flere skal tiltales.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.