Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schweiz har beslaglagt flygtninges smykker i ti år

Mens Danmark får massiv kritik i ind- og udland for omstridt smykkelovforslag, gør Schweiz nøjagtig det samme.

Integrationsminister Inger Støjberg og regeringen er blevet kritiseret for forslaget om at beslaglægge smykker og værdier fra flygtninge. Det er det mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien, siger Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen.
Integrationsminister Inger Støjberg og regeringen er blevet kritiseret for forslaget om at beslaglægge smykker og værdier fra flygtninge. Det er det mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien, siger Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Den danske regerings forslag om at beslaglægge asylansøgeres værdigenstande, når de kommer til landet, har ført til højlydt kritik fra både ind- og udland.

Men nu viser det sig, at Danmark ikke er det eneste land i Europa, der har denne praksis.

Flygtninge, der ankommer til Schweiz, afleverer allerede i dag værdier, der overstiger 1000 schweizerfranc - knap 7000 kroner - for at hjælpe med at betale for opholdet i landets asylcentre.

Det afslører tv-stationen SRF torsdag aften.

I nyhedsudsendelsen "10 vor 10" står en syrisk flygtning frem og fortæller, hvordan de schweiziske myndigheder har beslaglagt over halvdelen af de penge, som hans familie kom til landet med.

- Hvis du har ejendele, der er mere værd en 1000 schweizerfranc, når du ankommer til et modtagecenter, er du forpligtet til at opgive disse aktiver til gengæld for en kvittering, står der på et informationsark, som asylansøgere i Schweiz får udleveret.

Praksissen i Schweiz har været gældende i mindst ti år og er indtil nu fløjet under radaren i den danske debat.

Herhjemme ændrede regeringen forleden sit forslag, så myndighederne nu kan beslaglægge asylansøgeres værdier over 10.000 kroner, der ikke er ejendele med særlig affektionsværdi.

Afsløringen af den lignende fremgangsmetode i Schweiz har skabt røre i alpelandet.

- Det er uværdigt og skal ændres, siger Stefan Frey fra organisationen Schweizisk Flygtningehjælp til SRF.

Men SEM, de schweiziske flygtningemyndigheder, forsvarer metoden.

- Hvis nogen frivilligt forlader landet inden for syv måneder, kan denne person få pengene tilbage og tage dem med sig. Hvis de bliver, går pengene til at betale for de udgifter, deres ophold medfører, siger SEM-talskvinde Lea Wertheimer ifølge SRF.

Noget tyder dog på, at loven ikke bliver håndhævet alle steder i Schweiz. Sidste år fik kun 112 personer beslaglagt værdier for i alt 210.000 schweizerfranc.

Men derudover siger loven, at flygtninge, der får lov at blive og arbejde i Schweiz, skal betale op til ti procent af deres indkomst i op til ti år, indtil de har betalt i alt 15.000 schweizerfranc svarende til 103.000 kroner tilbage til staten.

Den danske regerings forslag prægede torsdag forsiden på The New York Times, og særligt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har forsvaret forslaget.

Torsdag forsvarede Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, ligeledes forslaget over for CNN's Christiane Amanpour.

- Det er sandsynligvis det mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien. Vi kunne aldrig finde på at tage smykker fra folk. Det er uhørt, siger Jakob Ellemann-Jensen i programmet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.