Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Schaldemose: Urealistisk med flyregister uden om EU

Det er »håbløst« og urealistisk at etablere et flyregister uden om EU, lyder det fra socialdemokraten Christel Schaldemose, der vender tommelfingeren nedad til forslag fra Dansk Folkeparti.

Det er »håbløst« at lave et europæisk flyregister uden om EU. Sådan lyder det fra det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) som reaktion på et forslag fra kollegaen Anders Vistisen (DF).

Han mener, at Danmark og andre landes regeringer skal træde speederen i bund og lave en mellemfolkelig aftale om et europæisk flyregister.

»Jeg synes, det er håbløst at gå uden om EU i sådan en sag. Vi har det europæiske samarbejde i EU, og det er inden for det, vi skal finde løsninger i forhold til at bekæmpe terror,« lyder det fra Christel Schaldemose.

»Der er ingen andre end Danmark, der vil have interesse i, at et flyregister ligger andre steder end i EU. Vi har et retsforbehold, det har de andre lande ikke. De synes, det er mest naturligt at finde løsninger i det europæiske system, og det synes jeg også,« siger det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem.

Hvis Danmark skal med i et flyregister i EU-regi kræver det et opgør med det danske retsforbehold ved en kommende folkeafstemning. Og det er den vej, vi skal gå, lyder det fra Christel Schaldemose.

»Jeg er optaget af, at vi gør en stor indsats for at bekæmpe terrorisme. Og hvis myndighederne mener, at et flyregister er den rigtige vej at gå, så synes jeg, vi skal gå ind i forhandlingerne om det og finde en god balance i forslaget,« siger Christel Schaldemose.

Et udvalg i Europa-Parlamentet har tidligere afvist et forslag fra Europa-Kommissionen om et flyregister, men ifølge Christel Schaldemose er stemningen i parlamentet blevet mere positiv i lyset af den seneste tids terror i både Frankrig og Belgien.

»I den her uge, hvor vi har drøftet sagerne igen, er holdningerne rundt omkring, at selvfølgelig vil parlamentet hjælpe til, hvis et flyregister er den vej, stats- og regeringscheferne gerne vil gå. Der skal bare være en bedre balance i det, så man går efter de målgrupper, man mistænker, frem for at det bliver en generel masseovervågning af alle flypassagerer,« siger S-politikeren.

Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og justitsminister Mette Frederiksen (S) har talt for et europæisk flyregister med indsamling og udveksling af oplysninger om flypassagerer i Europa. Det skal gøre det nemmere at forebygge, retsforfølge og opspore terrorister.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.