Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen vil sætte hårdt ind mod terror

Efter angreb i London lørdag siger udenrigsminister Anders Samuelsen, at terroren vil tabe i sidste ende.

Se mere
Storbritannien er ramt af nyt angreb. Denne gang i London. Scanpix/Daniel Leal-olivas
Storbritannien er ramt af nyt angreb. Denne gang i London. Scanpix/Daniel Leal-olivas

Kampen mod terror ender med et nederlag til dem, som ikke ønsker frihed og demokrati.

Det udtaler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter lørdagens angreb i London, hvor seks civile og tre angribere har mistet livet.

»Terror må ikke få os til at tvivle på forsvaret for de helt grundlæggende værdier i vores samfund og troen på frihed og demokrati.«

»Men vær ikke i tvivl: Vi kommer til at sætte hårdt mod hårdt, og vi kommer til at vinde,« siger Samuelsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Det var tre mænd, der stod bag angrebene i det centrale London, hvor der ud over de dræbte er 48 sårede.

Først kørte de en hvid varevogn ind i folk på London Bridge, og de tre mænd fortsatte deres blodige togt med at stikke folk ned med kniv i et markedsområde fyldt med pubber og restauranter.

De tre angribere blev alle dræbt, efter de angreb folk på Borough Market med kniv. Ifølge politiet var de alle udstyret med falske bombebælter.

Angrebet i London kommer knap to uger efter, at en bombemand dræbte 22 mennesker, der var ved at forlade en koncert med popstjernen Ariana Grande i Manchester Arena.

»Storbritannien er igen ramt af fej og ussel terror kun fem dage før parlamentsvalget den 8. juni.«

»Mine tanker og dybe medfølelse er hos ofrene og deres familier. Jeg er ramt af sorg og vrede og fordømmer de fuldstændig meningsløse og tragiske drab på uskyldige mennesker på det kraftigste,« siger Samuelsen.

»Vi giver aldrig op i kampen mod terror, og jeg har udtrykt over for min britiske kollega, at Danmark står sammen med Storbritannien i denne triste stund,« siger han.

Udenrigsministeriets borgerservice er sammen med ambassaden i London i gang med at undersøge, om der er danskere blandt de sårede eller dræbte.

Det er der i øjeblikket ingen meldinger om.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.